Finans
0

Nykredits topfolk i bagmandspolitiets søgelys i hvidvasksag

Det var oplysninger om flere topfolk i finanssektoren, som bagmandspolitiet jagtede under en ransagning i sidste uge.

Michael Rasmussen, der er formand for Finans Danmark og koncernchef i Nykredit, er blandt de personer, som bagmandspolitiet har jagtet oplysninger om hos Nordea. Foto: Carsten Bundgaard

Bagmandspolitiet var på jagt efter oplysninger om ca. 20 personer, da Nordeas danske hovedkvarter blev ransaget onsdag i sidste uge.

Det erfarer Finans fra to af hinanden uafhængige kilder. De personer, som bagmandspolitiet jagtede oplysninger om, omfatter blandt andre Michael Rasmussen, der i dag er koncernchef i Nykredit og formand for Finans Danmark og dermed en af de absolutte topfolk i den danske finanssektor. Men også Anders Jensen og David Hellemann, som i dag er medlemmer af Nykredits direktion, var på bagmandspolitiets liste. Det samme var Torben Laustsen.

Både Torben Laustsen, Anders Jensen og David Hellemann havde alle som ledere af Nordea Banking Danmark et overordnet ansvar for den filial, der blev kaldt International Branch. Michael Rasmussens ansvarsområder var dog større, da han ikke kun var den øverste ansvarlige for Nordeas aktiviteter i Danmark, men også sad i Nordeas koncerndirektion som øverste chef for retail indtil marts 2013.

International Branch var en afdeling, som bl.a. servicerede en stribe russiske kunder og en række skattelyselskaber fra Vesterport i København, og som spillede en nøglerolle, da Finanstilsynet i 2016 politianmeldte Nordea.

International Branch
  • Nordea havde frem til sensommeren 2014 en afdeling for internationale kunder på Vesterbro i København.
  • Blandt kunderne var russere uden forretningsaktiviteter i Danmark.
  • Afdelingen kom første gang i offentlighedens søgelys, da et stort læk af fortrolige dokumenter viste, hvordan kunder i filialen brugte afdelingen som bankforbindelse for selskaber i skattelylande - det såkaldte Off-shore Leaks.
  • Afdelingen blev lukket i august 2014.

Siden har bagmandspolitiet efterforsket sagen, ligesom politiet allerede i august 2017 ransagede Nordeas daværende hovedkontor i Danmark som led i efterforskningen. Den nye ransagning indikerer ifølge Finans’ kilder, at sagen nu er i en fase, hvor efterforskerne forsøger at få overblik over, hvem der vidste hvad i banken - og hvem der gjorde hvad. Ifølge bagmandspolitiet er den foretaget, fordi der er kommet nye oplysninger i sagen.

Mens Danske Banks hvidvasksag skiller sig ud som en af de største kendte sager i verden, er Nordeas sag speciel, fordi den fandt sted på dansk jord i Nordeas danske bank. Det er dermed ansatte i Danmark, som har spillet en rolle i sagen. Hvis der har fundet lovovertrædelser sted, er det sket på dansk jord.

Nordea har haft store problemer med sin hvidvaskkontrol, og banken lukkede i 2014 afdelingen International Branch. At håndtere denne afdelings ganske særlige kunder krævede gode hvidvaskprocedurer, og det står i dag klart, at netop Nordea havde så store problemer med at sikre, at den danske hvidvasklov blev overholdt, at storbanken i 2016 blev politianmeldt af det danske finanstilsyn for at overtræde loven med bl. a. utilstrækkelige antihvidvaskprocedurer og manglende skærpet overvågning af kunder med høj risiko for hvidvask.

Nordea har flere gange beklaget, at bankens hvidvaskbekæmpelse ikke har været stærkt nok, men samtidig understreget, at hvidvaskforsvaret er et helt andet sted i dag.

Finans har afdækket, hvordan Nordeas Vesterport-afdeling stod i midten af suspekte pengestrømme for knap 1 mia. kr. Det skete via en undersøgelse af bl.a. bankoplysninger og transaktionsoversigter bag den britisk-amerikanske hedgefondejer Bill Browders danske politianmeldelse af Nordea. 328 af de 332 konti, som Browder beskyldte for at være brugt til hvidvask, hørte hjemme i netop denne filial. Overførslerne var ifølge Browders dokumentation sket fra Ukio Bank i Litauen og i perioden 2004-15.

Senere fik afdækninger fra Berlingske og journalistsamarbejdet OCCRP (Organized Crime and Corruption Reporting Project) de suspekte pengestrømme til at vokse. Ifølge medierne modtog danske Nordea-konti næsten 2 mia. kr. og sendte mere end 1 mia. kr. fra lyssky russiske forretninger og kriminalitet videre i det finansielle system.

Nordea vil ikke bekræfte Finans’ oplysninger om, at bagmandspolitiet jagtede oplysninger om 20 konkrete personer. Men banken bekræfter, at ransagningen har fundet sted.

»Vi samarbejder fuldt ud med SØIK (bagmandspolitiet, red.) for at sikre, at de har adgang til alle relevante oplysninger. Derudover har vi på nuværende tidspunkt ikke yderligere at tilføje,« siger Frank Vang-Jensen, landechef i Danmark og medlem af koncernledelsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Michael Rasmussen, Anders Jensen og David Hellemann, men Nykredit oplyser, at de ikke er blevet kontaktet af bagmandspolitiet i forbindelse med sagen. Finans har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Torben Laustsen.

BRANCHENYT
Læs også