Finans
0

Gebyrsagen vokser: Nordea sælger fonde, der står til at give tab for kunderne

Det er ikke kun Danske Bank, der har solgt underskudsgivende fonde til kunderne. To obligationsfonde i Nordea blinker rødt.

Danske Banks Bestyrelsesformand, Karsten Dybvad, fyrede mandag bankdirektør Jesper Nielsen, fordi banken har solgt underskudsgivende investeringsfonde til kunderne. Nye tal viser ifølge eksperter, at Nordea har solgt lignende produkter. Foto: Liselotte Sabroe/Scanpix 2019

To obligationsfonde i Nordea er så dyre, at kunderne må forvente at tabe penge på deres investering, hvis de lader storbanken placere deres opsparing i dem.

Dermed benytter Nordea sig af en indtjeningsmetode, der ifølge en ekspert ligner den, der mandag fik Danske Banks bestyrelse til at fyre bankdirektør Jesper Nielsen.

»Jeg har svært ved at se forskellene. Nordea kan vel ikke have radikalt anderledes afkastforventninger end i Danske Bank, og omkostningerne er ganske høje på disse produkter,« siger investeringsekspert og selvstændig rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen, der har gennemgået Nordeas obligationsfonde for Finans.

De to problematiske Nordea-fonde koster henholdsvis 0,60 og 0,43 pct. i årlige omkostninger. Det særlige ved dem er, at de benyttes i Nordeas såkaldte plejeordninger, hvor banken får fuldmagt til at investere på kundens vegne. Her lægges et særligt plejegebyr på 0,66 pct. oven i fondenes direkte omkostning, og dermed kommer kunderne til at betale henholdsvis 1,26 og 1,09 pct. for at investere i obligationsfondene.

Hvis man har et produkt, hvor man må forvente et negativt afkast efter omkostninger, så er det klart, at det ikke er i kundens bedste interesse. Så er det i kundens interesse, at pengene i stedet sættes ind på en bankbog til 0 pct. i rente.

Jesper Rangvid, professor i finansiering på CBS

Det er mere, end kunderne kan forvente at få i afkast ifølge Det Sagkyndige Råd med CBS-professor Jesper Rangvid i spidsen. Rådet fastlægger afkastforventningerne for hele den finansielle sektor, og vurderingen er, at obligationer i snit vil give et afkast på 1 pct. om året.

Jesper Rangvid påpeger, at bankerne ifølge EU-reglerne kun må anbefale investeringsprodukter, der er i kundens bedste interesse.

»Hvis man har et produkt, hvor man må forvente et negativt afkast efter omkostninger, så er det klart, at det ikke er i kundens bedste interesse. Så er det i kundens interesse, at pengene i stedet sættes ind på en bankbog til 0 pct. i rente,« siger Jesper Rangvid.

Nordeas kunder har placeret 20 mia. kr. i obligationsfonde, som indgår i et plejeprodukt, og hvor den samlede omkostning for kunden er højere end det forventede afkast.

Udskældte investeringsprodukter
  • Danske banker har i årevis tilbudt kunder at pleje og passe deres private investeringer. Det sker i såkaldte pasningsprodukter, hvor banken løbende tilpasser investeringerne, og hvor kunderne derfor betaler et ekstra pasningsgebyr oveni prisen for de underlæggende fonde.
  • Når det gælder obligationsfonde risikere det samlede gebyr på pasningsprodukterne at blive så højt, at det ikke kan dække afkastet.
  • Det var tilfældet i Danske Bank, hvor bankdirektør Jesper Nielsen er blevet fyret, fordi banken i kølvandet på nye EU-regler solgte produkter, som ikke var i kundernes interesse.
  • EU’s nye Mifid II-regler blev indført i 2017, hvor det fremgår, at bankerne kun må anbefale investeringsprodukter, som er i kundernes interesse.
  • Med Mifid II-reglerne blev det samtidig forbudt for bankerne at modtage formidlingsprovision fra de fonde, som indgår i pasningsprodukterne. Men i stedet for at sænke priserne, valgte mange banker at omfordele omkostningerne, så kunderne endte med omkostninger på stort set samme niveau som tidligere.

Mandag oplyste erhvervsminister Rasmus Jarlov (K), at bagmandspolitiet undersøger gebyrsagen i Danske Bank. Finanstilsynets direktør, Jesper Berg, rettede samtidig en sønderlemmende kritik af, at banken har rådgivet stik imod kunderne interesser, hvor han gjorde det klart, at tilsynet nu vil undersøge forholdene i andre banker.

Nordea oplyser, at man oven på udviklingen i Danske Bank er gået i gang med at undersøge, om prisstrukturen er i orden. I dette konkrete tilfælde mener man, at kritikken ikke er berettiget.

»Vi mener ikke, at du kan tage prisen på de underliggende obligationsfonde og lægge servicegebyret oveni, fordi fondene blot er byggesten i et samlet og balanceret plejeprodukt. Du er derfor nødt til at se på plejeproduktets samlede afkastforventning og ikke isoleret på afkastet i de underliggende fonde,« siger Tine Vestergren Uldal, chef for opsparing og investering i Nordea.

BRANCHENYT
Læs også