Serier

Pensionskasser skyder gang i nye milliardprojekter på glohedt ejendomsmarked

12 store pensionsselskaber vil samlet investere 39 mia. kr. af opsparernes penge i ejendomme inden 2022. Et af landets største ejendomsselskaber advarer om, at udviklingen er uholdbar, særligt i København.

Pensionsselskabernes store ejendomssats
Pensionsselskaber satser massivt på investeringer i ejendomme. PKA er i gang med at bygge den helt nye bydel Grønttorvet i Valby i København. Her ses  PKA’s ejendomschef, Nikolaj Stampe (tv.), sammen med Hans-Bo Hyldig, adm. direktør i ejendomsselskabet FB Gruppen, som har udviklet projektet. Foto: Gregers Tycho

Selv om de røde lamper ifølge flere aktører blinker på ejendomsmarkedet, skruer landets pensionskasser massivt op for investeringerne i mursten over de kommende tre år.

Ifølge en kortlægning, som Finans har foretaget, planlægger 12 store pensionsselskaber at bygge og købe ejendomme for 39 mia. kr. inden 2022. Til den tid vil pensionskunderne have over 300 mia. kr. investeret i ejendomme.

Serie: Ejendomssats for pensionspenge
  • Siden finanskrisen har landets pensionsselskaber skruet markant op for investeringerne i ejendomme, og i dag ejer kunderne i 14 store pensionsselskaber ejendomme for 277 mia. kr.
  • Hvor pensionskasserne tidligere købte lejligheder for at udleje dem til medlemmerne, går de nu direkte ind i komplekse udviklingsprojekter i jagten på at øge afkastet i et vanskeligt investeringsklima.
  • Men er ejendommene stadig det sikre kort, som de har ry for at være? I en artikelserie sætter Finans fokus på pensionsselskabernes store ejendomssats.

Flere af selskaberne oplyser, at de ikke længere tør sætte gang i nye ejendomsprojekter. Når de alligevel bygger løs, er det, fordi de allerede har sat gang i mange projekter, som først bliver færdigbygget over de kommende år.

»Jeg synes, at der er for meget, der bliver bygget nu og her, og jeg synes, at priserne er for høje. Vi har nogle store igangværende projekter, som vi koncentrerer os om, men vi starter ikke nye ting op i øjeblikket,« siger Carsten Gröhn, der er chef for alternative investeringer i Pensam, der er pensionskasse for Foas faggrupper.

I PKA, der repræsenterer 320.000 medlemmer inden for social- og sundhedsområdet, er ejendomschef Nikolaj Stampe enig i, at de aktuelle priser er blevet for aggressive. Han er dog ikke bekymret for de mange boliger, som PKA allerede har forpligtet sig til at bygge.

»Ejendommene kan altid lejes ud. Så er det et spørgsmål om, hvor høj eller lav huslejen skal være,« siger han.

Størstedelen af pensionsselskaberne investerer primært i danske ejendomme, hvor Finanstilsynet har advaret om, at især boligbyggerier i de store byer kan være risikable.

Fakta
  • Finans og Jyllands-Posten har spurgt Danmarks 14 største pensionsselskaber om deres investeringer i ejendomme både nu, historisk og fremadrettet.
  • Alle selskaber har sagt ja til at udlevere tal, men der er stor forskel på, hvor detaljerede oplysninger selskaberne vil lægge frem, især i forhold til de fremadrettede investeringsplaner.
  • De 14 selskaber, som tilsammen havde 277 mia. kr. investeret i ejendomme ved udgangen af 2018, er: ATP, PFA, Danica, PKA, Sampension, Velliv, PensionDanmark, Pensam, Industriens Pension, AP Pension, MP Pension, Lærernes Pension, P+ (fusionen af DIP og JØP) samt Lægernes Pension.

Her er massive prisstigninger afløst af prisfald, samtidig med at nybyggede lejlighedskomplekser skyder op som aldrig før. Ifølge en prognose fra analysevirksomheden Byggefakta sætter de professionelle rekord i boligbyggeri i 2019.

Per Hallgren, der er adm. direktør i landets største børsnoterede ejendomsselskab, Jeudan, mener, at situationen er uholdbar, når man ser på boligmarkedet i København.

»Det er set før, at vi under en højkonjunktur har ladet byggekranerne buldre løs for pludselig at opdage, at det var lidt for meget. Jeg tror, at det er der, hvor vi nu er igen,« siger han.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også