Finans

Medie: Storbank vil nedlægge op mod 20.000 job

Den tyske bank Deutsche Bank planlægger at lade hovederne rulle i en stor omstrukturering, hvilket vil være en af de største transformationer i flere år.

På bankens årlige generalforsamling i maj talte han om kraftige nedskæringer, efter det blev besluttet, at banken ikke skulle slå pjalterne sammen med konkurrenten Commerzbank i april. Foto: Boris Roessler/picture-alliance/dpa/AP Images

Den tyske bank Deutsche Bank planlægger at lade hovederne rulle i en stor omstrukturering, hvilket vil være en af de største transformationer i flere år.

Det skriver Bloomberg News med henvisning til to kilder med kendskab til sagen.

Ifølge kilderne vil den administrerende direktør for banken, Christian Sewing, angiveligt beskære 20.000 job, når han muligvis allerede i denne uge vil præsentere sin plan for bankens transformation.

Samtidig fortæller kilderne Bloomberg News, at tallet kan ændre sig, og det er endnu ikke formelt besluttet.

- Deutsche Bank arbejder på foranstaltninger til at fremskynde sin omstrukturering for at forbedre sin rentabilitet. Vi vil holde aktionærerne opdateret, når og hvis det bliver nødvendigt, siger en talskvinde fra banken i en mail til Bloomberg News.

Christian Sewing overtog stillingen som administrerende direktør for lidt over et år siden. Dengang annoncerede han også en større spareplan, som viste sig ikke at få banken tilbage til tidligere tiders profitabilitet.

På bankens årlige generalforsamling i maj talte han om kraftige nedskæringer, efter det blev besluttet, at banken ikke skulle slå pjalterne sammen med konkurrenten Commerzbank i april.

Omstruktureringen vil ifølge kilderne ramme investeringsafdelingen hårdest. Banken planlægger at fjerne 50 pct. af stillingerne i sin afdeling for globale aktier, siger kilderne ifølge Bloomberg News.

Aktien i Deutsche Bank stiger mandag eftermiddag med 1,8 pct. til 6,9 euro.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også