Finans
0

Danske virksomheder pantsætter fakturaer som aldrig før

Flere virksomheder er så pressede på likviditeten, at de belåner deres fakturaer for at skaffe rede penge - bl.a. som konsekvens af længere betalingsfrister. Erhvervsministeren vil præsentere politisk løsning efter sommerferien.

Erhvervsminister Simon Kollerup vil foreslå en løsning på problemet med længere betalingsfrister efter sommerferien. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

I stadig større grad vælger virksomhederne at belåne de regninger, som er sendt ud til kunderne, i stedet for at vente på, at betalingerne ruller ind. Midt i en årelang økonomisk optur sætter markedet for pantsatte fakturaer rekord med en eksplosiv vækst fra 77,9 mia. kr. i 2014 til 138,7 mia. kr. i 2018.

Det viser tal fra finansieringsbranchen Finans og Leasing, som angiver efterspørgsel efter likviditet som en af grundene til den eksplosive vækst. Og pantsætningen kan være virksomhedernes sidste mulighed for at få hurtige rede penge i kassen, forklarer seniorrådgiver Lars Krull fra Aalborg Universitet.

»De har formentlig fået nej til at låne mere i banken. Ellers ville de som oftest ikke vælge denne mulighed,« siger Lars Krull.

Ved at belåne fakturaer, som virksomhederne venter på, at kunderne betaler, får virksomhederne nemlig 80 pct. af pengene med det samme og resten, når betalingerne falder – dog fratrukket et gebyr, som er finansvirksomhedens betaling for den særlige belåning, der kaldes factoring.

Det er en usund udvikling, at virksomhederne har fået så stort behov for mellemfinansiering, mener de små og mellemstore virksomheders interesseorganisation, SMV Danmark.

»Udviklingen er et sygdomstegn. Det er bekymrende, hvis der er flere virksomheder med dårlig likviditet, som har akut behov for at få flere penge i kassen. For det er ingen gratis omgang at pantsætte sine fakturaer,« siger cheføkonom Lars Magnus Christensen.

Han peger på, at de små og mellemstore virksomheder bliver særligt presset af, at deres store kunder kræver stadig længere betalingsfrister, hvilket kan efterlade et likviditetsmæssigt hul i kassen.

Dette afspejles bl.a. i finansieringsmarkedets hastige vækst, påpeger underdirektør Kent Damsgaard fra industriens brancheorganisation, DI.

»Ved at pantsætte fakturaerne kan virksomheden både leve op til længere betalingsfrister, men også få sine penge hjem relativt hurtigt,« siger Kent Damsgaard.

Erhvervsminister Simon Kollerup er bekymret over udviklingen og vil efter sommeren foreslå en løsning på problemet med længere betalingsfrister.

»Man skal som lille eller mellemstor virksomhed ikke opleve urimelige tidsfrister, når man handler med større virksomheder,« siger ministeren og opfordrer samtidig relevante parter til at komme på banen med løsningsforslag.

SMV Danmark opfordrer folketinget til at gribe ind med lovfastsatte betalingsfrister på maksimalt 30 dage, mens DI opfordrer erhvervsministeren til at nedsætte et udvalg til at kulegrave problematikken.

BRANCHENYT
Læs også