Finans
0

Ny erhvervsminister på banen: Bankerne skal polstres yderligere

Bankerne skal have flere penge liggende til dårlige tider, mener landets nye erhvervsminister. Ifølge banksektoren er ministeren tidligt ude.

Danmarks nye erhvervsminister svinger pisken over bankerne. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix).

Landets nye erhvervsminister, Simon Kollerup, har besluttet sig for, at bankerne skal lade flere penge ligge på kistebunden.

Det øgede fedtlag skal bankerne så tære på, hvis dansk økonomi på et tidspunkt rammes af en nedtur. Hensigten er, at virksomheder og bankkunder også i dårlige tider kan blive ved med at låne penge.

»Det er ansvarlig politik at øge bankernes polstring i øjeblikket, hvor der er gode tider i dansk økonomi, og bankerne har høj indtjening. En øget polstring vil sørge for, at bankerne også kan låne penge ud, hvis økonomien vender. Det er nu engang afgørende, at vi sørger for, at den finansielle sektor er robust og kan klare perioder, hvor der ikke er samme fart på dansk økonomi som nu,« siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Det er den såkaldte kontracykliske buffer, som erhvervsministeren nu skruer op fra 1 til 1,5 pct. med virkning fra den 30. juni 2020. Ifølge Erhvervsministeriet vil ingen danske banker eller realkreditinstitutter komme i konflikt med kapitalkravene, når reglerne træder i kraft.

Men investorerne kommer måske til at mærke den øgede buffer.

»Det er muligt, at nogle banker vil opleve, at de ikke kan udbetale helt så meget i aktieudbytte, som de ellers ville have gjort. Der vil dermed være mere på kistebunden til dårligere tider,« siger Simon Kollerup.

Ifølge bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, burde der ikke skrues op for bufferen.

»I Finans Danmark noterer vi os stigningen i den kontracykliske buffer. Vi mener dog, at man er tidligt ude med at opbygge den kontracykliske buffer til maksimalt niveau i en situation med gode balancer i økonomien og fortsat moderat og balanceret kreditvækst,« siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark, som samtidig efterlyser, at det nye bufferkrav ses i sammenhæng med andre krav, der øger bankernes kapitalpolstring.

»Helt aktuelt har vi f.eks. udmøntningen af Basel 4-reglerne, som kan blive meget dyr for Danmark,« siger Niels Arne Dam.

BRANCHENYT
Læs også