Finans

Iran bryder søndag atomaftalens grænse for uranberigelse

Atomaftalen fra 2015 fastsætter en grænse for, hvor meget Iran må berige dets uran. Den bryder landet søndag.

Ali Khamenei har siden 1989 været Irans religiøse leder. Foto: AFP

Iran vil søndag overskride grænsen for berigelsen af uran, der er fastlagt i den internationale atomaftale med landet fra 2015.

Det oplyser en talsmand for det iranske styre Ali Rabiei ifølge nyhedsbureauet AP.

I atomaftalen er det fastlagt, at Iran ikke må berige uran til en berigelsesgrad på mere end 3,67 procent, men den grænse vil landet altså bryde søndag.

Det kommer efter måneders iransk frustration over sanktioner indført over for landet af USA. Iranerne føler ikke, at Europa, der ønsker at bevare atomaftalen, har kunnet afbøde sanktionerne i tilstrækkeligt omfang.

Myndighederne i Iran erkendte mandag, at landet allerede har brudt atomaftalen, når det gælder mængden af lavberiget uran, landet må ligge inde med.

Ifølge atomaftalen må iranerne kun have 300 kilo beriget uran, og derfor afstod landet op mod 98 procent af sin uranbeholdning, da aftalen blev indgået.

Efter søndagens melding siger en af Irans forhandlere dog ifølge Reuters, at landet stadig ønsker at bevare atomaftalen, og at "diplomatiets døre stadig er åbne".

Forhandleren indskærper dog, at europæerne har forsømt at leve op til deres forpligtelser anvist i atomaftalen.

Der har tidligere været beretninger om, at iranerne ønskede at fremstille uran med en berigelse på fem procent, men det er ikke officielt bekræftet.

Dog oplyses det, at Iran ønsker at fremstille beriget uran, der kan bruges i reaktoren på Bushehr-atomkraftværket.

Netop berigelsesgraden til Bushehr-værket skulle ifølge Reuters tidligere have været bekræftet fra officielt hold som værende fem procent.

Iran vil imidlertid ikke på nuværende tidspunkt berige uran til et niveau, der kan bruges i reaktoren i Teheran.

I 2015 indgik Iran og de permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd sammen med Tyskland en omfattende aftale om Irans atomprogram.

Aftalen indebar, at sanktioner mod Iran skulle lettes, mens Iran til gengæld skulle bremse atomaktiviteterne. Disse skulle også overvåges af FN-eksperter. Formålet var, at Iran ikke skulle kunne udvikle atomvåben.

Men amerikanerne trak sig fra aftalen. USA's præsident, Donald Trump, fandt den utilstrækkelig. Siden er spændingerne taget til.

Overblik: Det går atomaftalen med Iran ud på

  • Atomaftalen blev indgået i juli 2015 mellem Iran og de fem permanente medlemmer af FN's Sikkerhedsråd samt Tyskland.
  • Aftalen indebærer blandt andet, at Iran skal afvikle centrale dele af sit atomprogram. Iran har tidligere opfyldt alle krav i aftalen.
  • Til gengæld skal omverdenen udfase en række omfattende økonomiske sanktioner mod Iran. Sanktionerne lagde Irans økonomi i ruiner.
  • Med ophævelse af sanktionerne blev det blandt andet muligt at sende penge ind og ud af landet, og Iran fik adgang til omkring 100 milliarder dollar, som havde været indefrosset i banker i udlandet.
  • Det første krav i aftalen gik ud på, at Iran skulle reducere sine lagre af lavberiget uran med 98 procent, så der ikke er tilstrækkelige mængder tilbage til at lave atomvåben. Det meste uran blev sendt til Rusland.
  • Desuden skulle landet afvikle 12.000 centrifuger. De blev brugt til at berige uran, som kan bruges til at lave atomvåben.
  • Iran har fjernet og ødelagt kernen i atomreaktoren i Arak. Det er et af de mest centrale atomkraftværker i landet. Søndag har styret dog meldt ud, at Iran har kapaciteten til at rekonstruere reaktoren, hvis der bliver behov for det.
  • USA's præsident, Donald Trump, trak i maj sidste år USA ud af aftalen med Iran. Det betød, at USA ikke fortsatte suspenderingen af økonomiske sanktioner mod Iran, som ellers var et af USA's bidrag til aftalen.
  • EU har mange gange opfordret det internationale samfund til at holde fast i atomaftalen med Iran.
  • Men iranerne mener ikke, at europæerne har levet op til deres forpligtelser i atomaftalen ved ikke at afbøde effekten af USA's sanktioner mod landet.

Kilder: dpa og Reuters

BRANCHENYT
Læs også