Finans
0

Deutsche Bank skal bruge 55 mia. kr. på turnaround-plan og fyrer 18.000 ansatte

Deutsche Bank skal igennem en omfattende turnaround efter den glippede fusion med Commerzbank. Planen kommer til at koste banken 55 mia. kr. og medfører en fyreseddel til 18.000 ansatte.

Deytsche Bank er på vej ud i en kæmpe turnaround, der koster tusindvis af job og op mod 55 mia.kr. Foto: Boris Roessler/picture-alliance/dpa/AP Images

Den tyske storbank Deutsche Bank skal ud i en kæmpe turnaround, der kommer til at koste 7,4 mia. euro, svarende til 55 mia. kr., skrotte sine globale aktieaktiveter og fyre af 18.000 ansatte. Det svarer til hver femte ansat i banken.

Det oplyser banken søndag eftermiddag efter et bestyrelsesmøde, hvor planen blev godkendt.

Reuters skriver, at det er den adm. direktør Christian Sewing og hans forgængeres mislykkede forsøg på at ændre kursen i banken med høje udgifter og lav indtjening, der nu ender med en solid regning, som bliver den største ændring siden finanskrisen i 2008.

Den kuldsejlede plan om en fusion med Commerzbank i april har også spillet ind, og ændringerne var ventet, siden Sewing i maj meddelte, at der ville komme nedskæringer.

De 18.000 fyringer kommer til at ske frem mod 2022.

Derudover bliver der oprettet en ny Capital Release Unit, som skal håndtere risikable værdier for 74 mia. euro, svarende til 550 mia. kr., der enten skal udfases eller reduceres.

Banken forventer et underskud i 2,8 mia. euro – 21 mia. kr. - i 2. kvartal.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også