Finans
0

Dansk tilsyn nikker ja til Nykredits køb af Sparinvest

Nykredit håber fortsat på at have alle godkendelser på plads, således at transaktionen kan blive gennemført i det indeværende års tredje kvartal. Foto: Håkan Dahlström

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har godkendt Nykredits køb af 75 pct. af aktierne i Sparinvest, som ejes af en stribe mindre danske banker.

Det oplyser styrelsen i en meddelelse til fondsbørsen tirsdag formiddag.

Aftalen, som blev annonceret 1. marts, kræver dog fortsat en godkendelse fra finanstilsynet i Luxembourg, inden at den kan gennemføres.

Nykredit håber fortsat på at have alle godkendelser på plads, således at transaktionen kan blive gennemført i det indeværende års tredje kvartal.

Prisen for trefjerdedel af investeringsforeningen Sparinvest lyder på 2245 mio. kr.

Da den betingende aftale blev annonceret i marts, oplyste en stribe af ejerbankerne, at de ville opjustere forventningerne til 2019, hvis købet gik igennem.

I slutningen af juni kom så opjusteringerne, da en udestående due diligence-proces, hvis udfald aftalen var betinget af, blev afsluttet.

Det betød blandt andet opjusteringer hos Den Jyske Sparekasse, Vestjysk Bank og Kreditbanken.

BRANCHENYT
Læs også