Finans
0

Amerikansk bank stiger og slår akkurat analytikernes estimater

Det er ikke kun sværvægtere som Goldman Sachs (foto), der aflægger regnskab for andet kvartal tirsdag - også Charles Schwab kom med tal. Foto: Johannes Eisele

Det er ikke kun sværvægterne i form af JP Morgan Chase, Goldman Sachs og Wells Fargo, som har aflagt regnskab for andet kvartal tirsdag.

Charles Schwab, som er en bank med hovedsæde i San Fransisco, er en af de mest stigende aktier i det brede S&P 500-indeks, efter at banken præsenterede en indtjening, der akkurat slog analytikernes estimater.

Det skriver Bloomberg News.

Aktien stiger med 3,7 pct., efter at indtjeningen per aktie landede på 0,66 dollar mod 0,60 dollar i samme kvartal sidste år. Det var lige akkurat nok til at klare sig bedre end analytikernes estimat på 0,65 dollar per aktie.

Banken kunne også se sine samlede indtægter stige med 7,8 pct. til 2,68 mia. dollar, og det er igen akkurat en my over analytikers estimater på 2,67 mia. dollar.

En anden bank med hovedsæde i San Francisco er First Republic, og den befinder sig i den ende af indekset med et fald på 2,8 pct.

Det sker efter rentemarginalen missede det laveste analytiker estimat i regnskabet for andet kvartal. Det laveste estimat lød på 2,91 pct., mens banken præsenterede en rentemarginal på 2,85 pct. Det var også lavere end andet kvartal sidste år, hvor det var 2,95 pct.

Indtjeningen per aktie ramte heller ikke inde for skiven, da der var estimeret en indtjening per aktie på 1,27 dollar. Overskuddet endte på 1,24 dollar per aktie. Samme periode sidste år var overskuddet 1,20 dollar per aktie.

FINANS BRIEFING MORGEN
De vigtigste nyheder fra erhvervslivet, udvalgt af FINANS' redaktører. Direkte i din indbakke.
BRANCHENYT
Læs også