Finans

Nordea og Danske Bank får baghjul i nordisk kapløb

De to storbanker er under så stort pres, at de er i gang med at udarbejde nye planer, der skal rette op på udviklingen.

Danske Bank og Nordea sakker agterud i det nordiske kapløb. Fotocollage: epn.dk

Danske Bank og Nordea får tæsk af deres nordiske konkurrenter, som formår at presse væsentlig mere værdi ud af deres bankforretninger end de to banker med store aktiviteter i Danmark.

Storbankerne Handelsbanken, SEB og Swedbank præsterer alle tocifrede forrentninger af egenkapitalen på op til 15,9 pct., mens Nordea og Danske Bank spiser deres aktionærer af med under 10 pct. Det afslører bankernes halvårsregnskaber. Danske Banks egenkapitalforrentning blev endda hjulpet på vej af et provenu på samlet 900 mio. kr. fra indtægten fra salget af Danicas svenske forretningsben og udgiften til at kompensere investeringskunder, der har fået forkert rådgivning.

»Flere af vores nordiske konkurrenter ligger på et højere niveau, og vi synes, at vi har en for lav egenkapitalforrentning for øjeblikket,« erkender Frank Vang-Jensen, adm. direktør i Nordea Danmark og medlem af storbankens koncernledelse.

De negative renter lægger et hårdt pres på bankernes forretningsmodeller, som samtidig påvirkes negativt af, at omkostningerne til at overholde regler og bekæmpe hvidvask stiger.

Ifølge en investeringsøkonom lider Danske Bank derudover under en særlig hård konkurrencesituation i Danmark.

»Det går skidt for Danske Bank og Nordea. De ligger under det, de skal ligge på. De ligger under det, de kan ligge på. Og de ligger væsentligt under deres konkurrenter,« siger investeringsøkonom Per Hansen fra onlinebørsmægleren Nordnet.

Koncernchef Casper von Koskull kalder Nordeas resultat for utilfredsstillende, og storbanken har bl.a. taget sin udbyttepolitik op til genovervejelse. Danske Bank gennemgår også sin forretning med en tættekam for at forbedre de økonomiske resultater.

Nordea præsenterer sin plan for at forbedre situationen i forbindelse med regnskabstallene for 3. kvartal den 24. oktober, mens Danske Bank er klar med nye initiativer »senere på året«.

Analytikere peger på, at lønninger er bankernes største udgiftspost, hvorfor de ansatte risikerer fyringsrunder.

»Det kan komme på flere fronter, men afskedigelser er bestemt ét af de værktøjer, man kan tage fat i, og et af de værktøjer man historisk har taget fat i i bankerne,« siger aktieanalytiker Mikkel Emil Jensen fra Sydbank.

Det er fuldstændig uundgåeligt, at der vil komme fokus på omkostningerne. Og omkostninger i banker stammer fra personale.

Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet

Der er ifølge Nordnet ingen tvivl om, at Danske Bank står overfor en økonomisk hestekur

»Det er fuldstændig uundgåeligt, at der vil komme fokus på omkostningerne. Og omkostninger i banker stammer fra personale,« siger Per Hansen.

Der er ifølge analytikerne ikke udsigt til bedre tider foreløbig.

»Vi skal ikke regne med, at der kommer til at ske store omvæltninger i 2019. Heller ikke i 2020. Presset på de to banker kommer til at vare en rum tid endnu,« siger Mikkel Emil Jensen.

Nordeas koncernchef har annonceret, at han går af i 2020.

»Der kommer nok ikke til at ske noget drastisk inden det, så Nordea kører i tomgang,« siger Per Hansen.

Han tror heller ikke på, at det vil lykkes Danske Bank at indfri sin målsætning om at ligge i top tre i Norden målt på forrentning af egenkapitalen hverken i år eller næste år.

»Det tror jeg ikke. Så det er et meget langsigtet mål,« siger Per Hansen.

For at gøre ondt værre kan bankerne heller ikke forvente at få hjælp udefra i arbejdet med at forbedre forretningerne.

»Vi er helt klart enten på toppen af en højkonjunktur eller en lille smule henne, hvor det begynder at pege den anden vej,« siger Frank Vang-Jensen fra Nordea.

BRANCHENYT
Læs også