Finans
0

Danske Banks aktie deler investorer

I over en måned har Danske Bank-aktien ligget omkring kurs 100. Foto: Gregers Tycho

Danske Bank-aktien har nået bunden, og det gør den til et attraktivt køb.

Det mener en investor, mens andre analytikere dog stadig ser stor en usikkerhed ved aktien, skriver Dagbladet Børsen.

I over en måned har Danske Bank-aktien ligget omkring kurs 100. Det har fået investor Lars-Christian Brask til at købe op, da han vurderer, at risikoen nu må være begrænset.

- Jeg har holdt øje med den, og jeg synes, den var faldet voldsomt. Kurs 100 er sådan et magisk tal, så da den dykkede under det niveau, tænkte jeg, at nu var risikoen nok begrænset, siger han til Børsen.

At kursen ligger omkring det runde tal 100, kan have en psykologisk effekt, medgiver Christian Klarskov, der er porteføljeforvalter i Investeringsrådgivning.

Han forventer dog ikke kursstigninger foreløbig og peger blandt andet på, at Danske Bank kæmper med stigende omkostninger som et resultat af de strukturelle ændringer, banken i øjeblikket gennemgår for at forebygge fremtidige skandaler.

Aktieanalytiker i Sydbank Mikkel Emil Jensen mener, at aktiens udvikling afhænger af størrelsen på den bøde, Danske Bank kommer til at få efter hvidvasksagen. Bliver bøden mindre end frygtet, kan det sagtens påvirke kursen positivt, mener han.

BRANCHENYT
Læs også