Finans
0

USA: Fed-chef så ikke grund til rentesænkning

Da den amerikanske centralbank, Federal Reserve, onsdag helt som ventet sænkede sin rente - med 25 basispoint til intervallet mellem 2,00 og 2,25 pct. - var en af overraskelserne, at to af bankens direktører faktisk stemte imod.

Den ene af dem var Eric Rosengren, som er chef for bankens afdeling i Boston, og han har fredag forklaret, at han ikke så noget klart argument for, at renten skulle sættes ned.

- Med arbejdsløsheden nær et 50-årigt lavpunkt og et sandsynligt løft af inflationen til målet på 2,0 pct., og med bekymringen om finansiel stabilitet noget højere på baggrund af nær rekordhøje aktiekurser og gældseksponering i erhvervslivet, ser jeg intet klart og tvingende argument for yderligere pengepolitisk lempelse på dette tidspunkt, udtaler Rosengren i en meddelelse om sit syn på beslutningen.

Udover Rosengren var det Esther George, chef for Federal Reserve i Kansas City, der ønskede en uændret rente.

BRANCHENYT
Læs også