Finans

Britisk storbank får milliardbøde i sag om svindel og hvidvask

HSBC er beskyldt for hvidvask og svindel for penge ejet af rige kunder i den belgiske diamantindustri.

Sagen trækker tråde til HSBC's afdeling i Schweiz og rige bankkunder, der har rødder i diamantindustrien i den belgiske by Antwerp, som er centrum for verdenshandlen med diamanter. Foto: Tolga Akmen/AFP

Den britiske storbank HSBC har accepteret en bøde på 2,2 milliarder kroner i Belgien.

Betalingen er et forlig i en sag med belgiske myndigheder, hvor banken er mistænkt for svindel og hvidvask for flere hundrede millioner euro. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Sagen trækker tråde til HSBC's afdeling i Schweiz og rige bankkunder, der har rødder i diamantindustrien i den belgiske by Antwerp, som er centrum for verdenshandlen med diamanter.

HSBC er blandt verdens største banker. Den har hovedsæde i London, men er til stede i 65 lande på verdensplan. Banken har mere end 40 millioner kunder og 238.000 ansatte.

BRANCHENYT
Læs også