Finans
0

Banker reagerer på udsigten til negative afkast: Sender milliardbeløb ud af obligationsfonde

I juni faldt investeringerne i danske obligationsfonde efter flere år med stigninger. Ringkjøbing Landbobank har flyttet kundernes penge til en indlånskonto med 0 pct. i rente for at undgå tab.

Danske Bank blev i juni ramt af en alvorlig sag om salg af investeringsproduktet Flexinvest Fri, som banken forventede, at kunderne ville tabe penge på. Foto: Miriam Dalsgaard

Landets banker har foretaget et markant kursskifte efter flere år, hvor kunderne er blevet rådgivet til at investere milliarder af kroner i obligationsfonde.

Nye tal fra brancheorganisationen FinansDanmark viser, at der pludselig blev solgt massivt ud af danske obligationsfonde samtidig med, at Danske Bank før sommerferien blev ramt af en alvorlig sag om ulovlig investeringsrådgivning.

I juni solgte bankerne på deres investeringskunders vegne for 2,9 mia. kr. investeringsfonde med korte og lange danske obligationer. Det står i skærende kontrast til årets første fem måneder, hvor der blev købt op. Over de foregående fem år købte bankkunderne danske obligationsfonde for 26,5 mia. kr.

»Det lader til, at nogle banker og rådgivere er kommet på andre tanker om, at obligationsfonde ikke længere er den bedste løsning. Mon ikke sagen i Danske Bank har været en anledning for andre banker til at gennemgå deres egne investeringsprodukter,« siger investeringsekspert og selvstændig rådgiver Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Sagen om Flexinvest Fri
  • I slutningen af juni kom det frem, at Danske Bank har solgt investeringsproduktet Flexinvest Fri til tusindvis af kunder, selv om banken forventede, at produktet ville giver kunderne et negativt afkast, når gebyrerne til banken var betalt.
  • Sagen fik Danske Banks bestyrelse til at fyre bankdirektør Jesper Nielsen, som var ansvarlig for Danske Banks aktiviteter i Danmark på tidspunktet, hvor man valgte at gennemføre gebyrstigninger på trods af, at man forventede et negativt afkast for kunderne.
  • Finanstilsynet meddelte samtidig, at det var i gang med en undersøgelse af sagen. Den undersøgelse ventes afsluttet i slutningen af august. Ifølge et udkast til Finanstilsynets afgørelse, som Ritzau har fået aktindsigt i, står banken til alvorlige påbud og massiv kritik for at have tilsidesat kundernes interesser.
  • Danske Bank har selv meddelt, at sagen berører omkring 87.000 kunder i Danmark, og Danske Bank vil godtgøre kunderne ved at udbetale en kompensation, der i alt ventes at udgøre omkring 400 mio. kr.

Ringkjøbing Landbobank er en af dem, der har lagt kundernes investeringer om. Ifølge banken skyldes omlægningen, at renterne faldt, så kunderne pludselig havde udsigt til et forventet afkast på minus 0,1 pct. efter betaling af omkostninger. De korte obligationer blev derfor vekslet primært til almindelige indlån i banken, som giver 0 pct. i afkast, men som kunderne ikke betaler for.

»Det er i juni, at afkastforventningen krydser. Så kommer der en Danske Bank-sag også. Nu er det nok bedre at have indlån for nogle kunder,« siger Sten Erlandsen, finanschef i Ringkjøbing Landbobank.

Skandalesagen i Danske Bank blev offentlig kendt den 24. juni. Her kom det frem, at Danske Bank har rådgivet investeringskunder til at købe produktet Flexinvest Fri, selv om banken forventede, at afkastet var lavere end omkostningerne. Banken forventede med andre ord, at den ville tjene penge, mens kunderne ville tabe på investeringen.

Seniorrådgiver på Aalborg Universitet Lars Krull er overbevist om, at sagen har fået andre banker til at vågne op.

»Jeg har hørt om kunder i andre banker, der er blevet rådgivet til at sælge forvaltede produkter med korte og lange danske obligationer. Det understreger, at Danske Bank ikke har været alene. Nu opfører bankerne sig ordentligt, fordi de har fundet ud af, at der er fokus på de forvaltede produkter,« siger Lars Krull, seniorrådgiver på Aalborg Universitet.

Specielt i 2017 og 2018 købte bankerne investeringsfonde med korte og lange danske obligationer til deres kunder i stor stil. De år udgjorde nettokøbet 17 mia. kr. Lars Krull beskylder bankerne for bevidst at sende kunder med indlån over i fonde med en overvejende sandsynlighed for tab, fordi det var i bankernes interesse.

»Man har placeret kunderne i noget, som det tyder på, at man vidste, ville koste dem penge. Man har stadig villet have sit forvaltningshonorar, men danske obligationer giver jo ikke noget afkast,« siger han.

Kursskiftet i juni er særlig markant, fordi markedslederne Danske Bank og Nordea begge afviser, at de har solgt ud af de danske obligationsfonde i juni.

I Nordea Invest erkender direktør Eric Pedersen, at nogle obligationsfonde kan have en lav afkastforventning, men det har ikke givet anledning til at sælge ud. I en samlet portefølje kan obligationsfondene ifølge ham stadig være en god idé.

»Nordea Bank anbefaler ikke obligationsfonde som enkeltstående investering til privatkunder, og det har den ikke gjort i lang tid. Men der sælges balancerede fonde eller porteføljeplejeløsninger, hvor man har obligationsfonde inde, fordi de skal virke som en støddæmper i en situation, hvor aktierne falder,« siger Eric Pedersen.

BRANCHENYT
Læs også