Finans

Verdens rigeste familie bliver 26 millioner rigere i timen

Arvingerne fra Walmart-stifteren Sam Walton sidder på en formue, der kun er vokset det seneste år.

Walton-familien ligger i top på listen over verdens 25 rigeste familier. Foto:  REUTERS/Thomas White

Det virker ikke til, at der mangler noget i Walton-familien. I hvert fald ikke, hvis vi snakker penge. Og familiens formue er stadigvæk på vej op.

Det skriver Bloomberg.

Walton-familien bliver ifølge Bloomberg 4 millioner dollars rigere pr. time. Det svarer til lidt over 26 millioner danske kroner. På en dag vokser familiens formue med godt 660 millioner. Opgørelsen er lavet over familiens indtjening det seneste år siden Bloomberg sidst rangerede de 25 rigeste familier i verden.

Da listen sidste år i juni blev lavet sad Walton-familien på ca. 260 milliarder. Et år senere er formuen vokset med cirka 1 billion. Og de er langt fa de eneste amerikanske familier, der rammer toppen af listen. Faktisk er de tre øverste placeringer besat af amerikanske familier. På andenpladsen ligger Mars-familien, der måske ikke overraskende står bag den kendte Mars-chokoladebar.

Bloomberg skriver også, at det meget vel kan være, at toppen er nået og lægger især fokus på den amerikanske præsident Donald Trumps handelskrig med Kina og frygten for en global recession stadig hænger ved.

»Det kan være meget vanskeligt at bevare rigdom over længere tid. Familieejede virksomheder kan skifte fra optur til nedtur, familiens inversteringer kan mangle diversitet og der kan være problemer med generationsskifte,« siger Rebecca Gooch, der er researchdirektør ved Camden Wealth til Bloomberg.

Ifølge Bloomberg har de fleste familier på listen draget fordele af blandt andet ekstremt lave renter, skattefradrag og innovation. Mange af familierne får også penge ind via nye investeringer og virksomheder.

Selvom amerikanske familier topper listen, er der også en del europæiske og asiatiske familier, der efterhånden er godt med.

BRANCHENYT
Læs også