Finans

Indtjeningen skuffer i Sydbank

Indtjeningen i Sydbank faldt i første halvår med 9 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. Det viser bankens nye halvårsregnskab.

Arkivfoto.

Det kniber med både toplinjen og bundlinjen i Sydbank. Det viser Sydbanks regnskab for andet kvartal, som banken har offentliggjort onsdag morgen.

Bankens samlede indtjening, der udgøres af basisindtjeningen og handelsindtjeningen, faldt i andet kvartal fra 1.032 mio. kr. sidste år til 945 mio. kr. i år.

Ser man på årets første seks måneder som helhed er indtjeningen faldet med 9 pct. – fra 2.140 mio. kr. i 2018 til 1.941 mio. kr. i år.

På grund af ændrede regnskabsregler skal man dog tage visse forbehold i sammenligningen med samme periode sidste år.

På bundlinjen kommer banken ud af andet kvartal med et plus på 184 mio. kr. sammenlignet med 237 mio. kr. sidste år. For årets seks måneder lander periodens resultat på 389 mio. kr. mod 668 mio. kr. i 2018.

Samtidig præciserer Sydbank forventningerne til årets resultat.

Banken forventer fortsat en samlet indtjening, der lander på et lavere niveau end i 2018, men ifølge regnskabet venter Sydbank nu et resultat efter skat i den nedre ende af det tidligere udmeldte interval på 800-1100 mio. kr.

Sydbank havde i 2018 en indtjening på 4,1 mia. kr. og resultatet landede på 1.161 mio. kr.

Sydbank, første halvår 2019. Nøgletal fra regnskabet:
 

Mio. kr.2. kvartal 20192. kvartal 20181. halvår 20191. halvår 2018
Indtjening i alt9451.0321.9412.140
Basisomkostninger7106941.4291.397
Basisresultat før nedskrivninger235338512743
Nedskrivninger på udlån mv.-20-44-34-57
Periodens resultat184237389668
FINANS giver dig overblik
Erhvervslivet og verden er i forandring i disse dage, hvilket har betydet store omvæltninger og en stor strøm af nyheder. Vi udvælger hver dag de væsentligste erhvervsnyheder og samler dem i vores nyhedsbreve.
Tilmeld dig her
BRANCHENYT
Læs også