Finans

Investeringsøkonom: Flere bankkunder bliver ramt af negative renter

Flere banker vil følge i fodsporene på Jyske Bank og Sydbank, der som de første indførte negative renter for private, lyder vurderingen.

Jyske Bank var den første bank i Danmark, der kom med meldingen om, at private kunder med mere end 7,5 mio. kr. på kontoen bliver mødt af negative renter. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Flere danskere vil blive mødt af negative renter i banken i den kommende tid. Om tre måneder kan den nye normaltilstand således være, at det koster penge at have mere end 750.000 kr. stående i banken. Sådan lyder det fra Per Hansen, investeringsøkonom i onlinebørsmægleren Nordnet, i en kommentar.

Forudsigelsen kommer, efter at Nationalbankens øverste chef, Lars Rohde, mandag afviste at give landets banker en hjælpende hånd.

»Det er kun et spørgsmål om tid, før de negative renter rammer større indskud, som ikke længere hedder 7,5 mio. kr., men som meget vel kan være 750.000, og det er ikke sikkert, det stopper der ultimativt,« skriver Per Hansen med henvisning til, at Jyske Bank og Sydbank vil indføre negative renter for privatkunder med mere end 7,5 mio. kr. på kontoen.

Nationalbankens ledende renter har med undtagelse af en kort periode været negativ siden 2012. Den negative rente rammer bankerne, når de placerer penge i indskudsbeviser, som forrentes negativt.

Den såkaldte foliokonto, som har en rente på 0 pct., kan bankerne placere en del af pengene på, men der er grænser for, hvor mange penge bankerne kan holde fri af de negative renter.

Men der bliver ikke ændret på hverken grænsen eller rentesatserne, lyder det fra Nationalbanken.

»Først og fremmest vil jeg gerne slå fast med syvtommersøm, at indskudsbeviser og foliokonti er pengepolitiske instrumenter, ikke instrumenter til at understøtte bankernes indtjening,« lød det fra Lars Rohde på Finans Danmarks direktørkonference.

»Nationalbanken har et system, hvor danske banker op til et vist beløb friholdes for negative renter. Men lad mig understrege, at det ikke er Nationalbankens opgave at friholde danske banker for strukturelt lave renter. I øvrigt vil jeg minde om, at Nationalbankens overskud tilfalder staten. Hvis bankerne skal kompenseres yderligere, vil det betyde en overførsel af midler fra staten til bankerne. Det er svært at forsvare i den nuværende situation, hvor bankernes indtjening fortsat er pæn,« lød det videre fra Lars Rohde.

Per Hansen peger på, at bankerne er presset på flere fronter. De ekstreme renter presser bankernes indtjening. Det samme gør et mindre forretningsomfang samt udgifter til compliance.

»Rentefaldet går ikke over. Det er ikke forbigående, og når Nationalbanken ikke ønsker at indføre et mere tostrenget system, hvor bankerne kan indskyde på foliokonti, er der ingen vej udenom at lade kunderne betale den regning, som vokser i bankerne,« skriver Per Hansen.

Læs også