Finans

Fem banker frifinder sig selv efter Danske Banks skandalesag

En aktindsigt afslører, at fem danske banker ikke mener, at de har snydt på vægten i salget af deres investeringsprodukter.

Lave renter giver udfordringerne for bankerne, når de skal rådgive kunder om at investere pengene.  Tegning: Niels Bo Bojesen

Fem af landets største banker er kommet i Finanstilsynets varme stol som en konsekvens af gebyrskandalen om Flexinvest Fri i Danske Bank. Nu viser bankernes redegørelser til Finanstilsynet, som Finans har fået aktindsigt i, at Jyske Bank, Nykredit Bank, Nordea, Spar Nord og Sydbank frifinder sig selv.

Der er blot tale om bankernes egne redegørelser til Finanstilsynet. Først efterfølgende skal tilsynet behandle redegørelserne, inden der kommer en afgørelse. Der er så at sige tale om sagsbehandling for åbent tæppe.

Nykredit oplyser dog i redegørelsen, at selskabet har 365 kunder med lav risikovillighed og kort tidshorisont, selvom Nykredit generelt ikke anbefaler kunderne at investere i et produkt som dette med en tidshorisont på under 3 år.

Flexinvest Fri-sagen
  • I slutningen af juni 2019 kom det frem, at Danske Bank har solgt investeringsproduktet Flexinvest Fri til tusindvis af kunder, selv om banken forventede, at produktet ville give kunderne et negativt afkast, når gebyrerne til banken var betalt.
  • Sagen fik Danske Banks bestyrelse til at fyre bankdirektør Jesper Nielsen, som var ansvarlig for Danske Banks aktiviteter i Danmark på tidspunktet, hvor man valgte at gennemføre gebyrstigninger på trods af, at man forventede et negativt afkast for kunderne. Efter yderligere undersøgelse fyrede banken ifølge Finans’ oplysninger også John Glottrup, der var chef for forretningsudvikling i Danske Banks Wealth Management-division.
  • Danske Bank indleverede selv sagen til Finanstilsynet i slutningen af 2018, og tilsynets undersøgelser førte i august 2019 til, at Danske Bank fik seks påbud og blev politianmeldt for vildledning af kunderne.
  • Danske Bank har selv meddelt, at sagen berører omkring 87.000 kunder i Danmark. Danske Bank vil godtgøre kunderne ved at udbetale en kompensation, der i alt ventes at løbe op i omkring 400 mio. kr.
  • I Kølvandet på Flexinvest Fri-sagen har Finanstilsynet indledt en undersøgelse af, hvordan fem andre banker har rådgivet om deres lavrisiko investeringsprodukter, som på mange måder minder om Flexinvest Fri. Undersøgelsen omfatter Jyske Bank, Nykredit Bank, Nordea, Spar Nord og Sydbank.

Otte af disse kunder har så lav en opsparing, at de faktisk har et negativt afkast på opsparingen. Nykredit oplyser i redegørelsen, at der typisk er tale om kunder med en pensionsordning, der er under udbetaling, eller opsparinger med løbende indbetalinger, som over tid vil øge formuen.

Nykredit oplyser, at selskabet vil kompensere disse kunder, hvis det viser sig, at de ikke er blevet rådgivet korrekt. Der er dog kun tale om et forventet negativt afkast på 75 kr. pr. kunde.

Flexinvest-sagen opstod, da det kom frem, at Danske Bank havde solgt investeringsprodukter, selv om banken forventede, at tusindvis af kunder ville få negative afkast, når banken havde taget sin betaling. Da flere andre banker har udbudt lignende investeringsprodukter, bad Finanstilsynet om redegørelser for, hvordan de har håndteret kunder, som investerer med lav risiko.

Tidligere tal har vist, at andre banker solgte plejeprodukter, som var dyrere end Danske Banks Flexinvest Fri. En undersøgelse fra Morningstar fra 2018 viser, at både Nordea og de regionale banker dengang tog højere omkostninger.

Alligevel har bankerne ifølge deres egne redegørelser ikke rådgivet kunder til at vælge et investeringsprodukt, der havde udsigt til at give tab. Det skyldes, at de øvrige bankers interne beregninger for afkastforventninger - i modsætning til Danske Bank - har vist et forventet afkast som var højere end omkostninger.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er investeringsekspert og uafhængig rådgiver, har set bankernes redegørelser igennem. Han hæfter sig ved, at de generelt forholder sig til det samlede afkast i forskellige investeringsporteføljer, hvor de kommer frem til et forventet afkast, der er højere end omkostningerne.

Det ændrer ifølge Nikolaj Holdt Mikkelsen ikke på, at der i porteføljerne ligger obligationsfonde, der isoleret vil give et negativt forventet afkast på kort sigt.

»Dykker man ned i produkterne, vil man efter alt at dømme kunne optimere produktet, hvis aktivklassen med helt korte danske obligationer blev placeret på en nul-rente-konto. Med den aktuelle rentesituation bør det give højere forventet afkast og samtidig sparer kunden omkostninger. Det må være op til Finanstilsynet at afgøre, om det er udtryk for rådgivning, som udelukkende er i kundens bedste interesse,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

Det fremgår af redegørelserne, at forskellige banker benytter forskellige metoder til at beregne det forventede afkast. Mens Danske Bank og Nordea selv regner sig frem til de forventede afkast, tager de fleste andre udgangspunkt i de samfundsforudsætninger, som årligt fastsættes af Det Sagkyndige Råd med professor Jesper Rangvid i spidsen.

Og det kan vise sig at være en fordel.

»Nogle af bankerne hænger forståeligt nok deres hat på, forventningerne fra Det Sagkyndige Råd. Her forventer man f.eks. at statsobligationer giver 1 pct. i rente på 10 års sigt, men spørgsmålet er naturligvis om 10-årige afkastforventninger, er relevante, hvis man har en kort tidshorisont,« siger Nikolaj Holdt Mikkelsen.

I Finanstilsynet er direktør Jesper Berg opmærksom på problemstillingen om, at bankerne bruger forskellige regnemaskiner til at fastsætte afkastforventninger..

»Det er klart, at det er noget, vi må komme ind på i forbindelse med den undersøgelse, vi har sat i gang,« sagde Jesper Berg til Finans, efter Finanstilsynet i fredags politianmeldte Danske Bank for vildledning i Flexinvest Fri-sagen.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også