Finans
0

Erhvervsministeren truer Nets med lovindgreb mod høje gebyrer

Udskældte gebyrer på betalingsservice hos Nets får erhvervsminister Simon Kollerup til at true med et lovindgreb. Ministeren forventer en politisk aftale i efteråret.

Erhvervsminister Simon Kollerup (forrest) truer nu med et lovindreb rettet mod gebyrerne på betalingsservice. Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Striden om gebyrerne på betalingsservice får nu erhvervsminister Simon Kollerup til at true med et lovindgreb. Han vil senere på efteråret præsentere en model, der skal sikre, at virksomheder, organisationer og forbrugere ikke betaler »urimeligt høje gebyrer«, når de bruger betalingsservice.

»Jeg vil gerne gøre det meget klart, at jeg ikke er bange for at kigge på loven i denne sammenhæng,« siger Simon Kollerup.

Hvordan en løsning konkret skal skrues sammen, vil ministeren ikke løfte sløret for endnu. Men han afviser på forhånd et gebyrloft.

»Jeg synes ikke, at vi skal fastsætte et bestemt kroner og øre-niveau. Men jeg leder efter en løsning, så danskerne kan være forsikret om, at de ikke betaler urimeligt høje gebyrer,« siger han.

Det er betalingsgiganten Nets, der i dag ejer betalingsservice. Nets solgte i august en række forretningsaktiviteter for omkring 21,3 mia. kr. til Mastercard - herunder betalingsservice. Handlen skal dog godkendes af myndighederne og forventes først at falde på plads i 2020.

Gebyrstriden tager sit udspring i en kritik, som en række hjælpeorganisationer har rettet mod Nets. Betalingsselskabet har i årevis tjent millioner på hjælpeorganisationerne ved at tage et gebyr på 4,32 kr., hver gang de får et bidrag på f.eks. 50 kr.

Selvom Nets og bankerne nu har indgået en aftale om en gebyrrabat til hjælpeorganisationerne, har gebyrsagen stor samfundsinteresse, fordi gebyret også vedrører almindelige forbrugere, mener Simon Kollerup.

»Sagen er meget større end de udfordringer, som de velgørende organisationer oplever. Betalingsservice er i dag så udbredt, at det har karakter af at være monopollignende. Derfor skal vi hele tiden holde øje med den pris, der bliver taget,« siger han.

Ifølge de seneste tal fra Nets bruger 90 pct. af alle hustande i dag betalingsservice.

Seniorrådgiver og bankekspert ved Aalborg Universitet Lars Krull har dog svært ved at se, hvordan man fra politisk side konkret kan bruge loven mod gebyrerne.

»Det er en uhyre svær øvelse. Hvis formålet er at regulere, hvad private virksomheder tjener, så er det meget svært. Men der kan være en lovåbning i forhold til at skabe mere transparens omkring fordelingen mellem Nets og bankerne,« siger han.

Jeg leder efter en løsning, så danskerne kan være forsikret om, at de ikke betaler urimeligt høje gebyrer.

Simon Kollerup, erhvervsminister

SF støtter ministeren og vil gerne være med til at lovgive om gebyrerne. Men erhvervsordfører Lisbeth Bech Poulsen har svært ved at se, hvordan regeringen kan gribe ind uden af indføre et gebyrloft.

»Jeg vil gerne høre ministerens kreative forslag til at få styr på priserne,« siger hun.

Også Dansk Folkeparti melder sig klar til at se på sagen.

Hos Nets påpeger man, at danskerne har mulighed for andre betalingsløsninger end betalingsservice.

»Betalingsservice er en af flere betalingsløsninger, som danskerne i dag anvender til at betale deres regninger. Der findes både billigere og dyrere løsninger, som hver især tilbyder brugerne forskellige ydelser i tillæg til den grundlæggende betaling,« siger Thomas Jul, landechef for Nets i Danmark.

BRANCHENYT
Læs også