Finans

Københavns Andelskasse sigtet for hvidvask for rekordstort beløb

Københavns Andelskasse, som var under mistanke for at have hvidvasket for 4,1 milliarder kroner, er nu blevet sigtet i sagen.

Københavns Andelskasse på Amagerbrogade.

Københavns Andelskasse er blevet siget for hvidvask. Pengeinstituttet blev anmeldt i august sidste år, og det har nu ført til en sigtelse.

Det bekræfter SØIK, populært kaldet bangmandspolitet, overfor TV 2.

»Jeg kan bekræfte, at Københavns Andelskasse under kontrol af Finansiel Stabilitet i denne måned er blevet sigtet for overtrædelse af hvidvaskloven. Derudover kan jeg ikke kommentere sagen yderligere, da der stadig er en efterforskning i gang,« siger politiinspektør hos SØIK Thomas Anderskov Riis til TV 2.

Hele 4,1 milliarder kroner er under mistanke for at være blevet hvidvasket for fra oktober 2017 til september 2018.

Det bekræfter Henrik Bjerre-Nielsen, administrerende direktør i Finansiel Stabilitet overfor TV 2.

»Det gør det til den største hvidvaskskandale på dansk grund. Ingen tvivl om det,« siger Jacob Dedenroth, der er administrerende direktør i Revisorjura og ekspert i hvidvaskregler.

Københavns Andelskasse var med en egenkapital i 2017 på knap 45 millioner kroner en af landets mindste banker. I efteråret 2018 blev den dog overtaget af det statsejede Finansiel Stabilitet, som blandt andet har til formål at afvikle nødlidende banker.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også