Finans

Eksperter kritiserer ATP for at udhule danskernes tvungne pensionsopsparing

Den største del af danskernes opsparing i ATP placeres nu til negative afkast. Bestyrelsen overvejer ændringer af forretningsmodellen.

Formand Torben M. Andersen oplyser, at ATP's bestyrelse er i gang med at diskutere, hvordan forretningsmodellen skal skrues sammen i fremtiden. Foto: Joachim Ladefoged

Pensionsordningen ATP, som 5,2 mio. danskere er tvunget til at betale til, er under så hårdt et pres, at det kræver markante ændringer af forretningsmodellen, hvis den skal have en relevans i fremtiden.

Sådan lyder konklusionen fra en af landets førende finansielle eksperter, professor Jesper Rangvid fra Copenhagen Business School (CBS), som har undersøgt ATP’s forretning sammen med den tidligere topchef i Danica Pension Henrik Ramlau-Hansen, der i dag er ansat som lektor og forsker på CBS.

»ATP er helt klart udfordret og trængt op i et hjørne. ATP har det seneste årti ikke formået at få pensionsopsparingen til at vokse i takt med inflationen. Dermed sakker ATP bagud og mister relevans, medmindre der gribes ind,« siger Jesper Rangvid.

Om ATP
  • ATP er en garanteret og livsvarig pensionsordning, som er et supplement til folkepensionen.
  • 40 pct. af de 1,6 mio. pensionister, der modtager penge fra ATP, har kun udsigt til en pensionsindtægt fra ATP ud over deres folkepension.
  • I alt er 5,2 mio. danskere med i ATP-ordningen.
  • En 65-årig, der har indbetalt i et helt arbejdsliv, får 24.500 kr. før skat i ATP-pension.
  • Alle, der er fyldt 16 år og har mere end ni timers arbejde pr. uge, indbetaler til ATP. Mennesker på overførselsindkomst indbetaler også til ATP.
  • Den fulde årlige indbetaling er på 3.408 kr., hvoraf arbejdsgiver betaler to tredjedele.
  • ATP’s formue er på 785 mia. kr. Det gør ATP til Europas tredjestørste pensionsselskab.
  • Formuen investeres i bl.a. obligationer, aktier, ejendomme og infrastruktur i ind- og udland.

Ca. 2 mio. danskere har udover folkepensionen kun udsigt til midler fra ATP i alderdommen. En fuld ATP-udbetaling udgør 24.500 kr. om året svarende til ca. en tredjedel af folkepensionens grundbeløb.

»For mange med lave lønninger er ATP et vigtigt supplement til folkepensionen, og derfor er det nødvendigt, at fremtiden for ATP diskuteres,« siger Jesper Rangvid.

Ifølge professoren har ATP flere problemer. Arbejdsmarkedets parter bestemmer over ATP, som blev etableret i 1964, da inflation ikke var et tema. Derfor vokser indbetalingerne ikke automatisk i takt med inflationen. Det betyder, at indbetalingerne over tid bliver mindre værd, og det gør det sværere at sikre udbetalinger, som matcher prisudviklingen.

Samtidig bliver 80 pct. af indbetalingerne placeret sikkert i obligationer og renteswaps, som p.t. giver ca. -0,12 pct. i rente.

»Som forretningsmodellen er skruet sammen lige nu, er det ikke attraktivt at spare nye penge op i ATP,« konstaterer Jesper Rangvid.

ATP er enig i, at der er brug for at se nøje på, om der skal tænkes nyt i Danmarks suverænt største pengetank.

»Bestyrelsen har siden 2018 diskuteret vores forretningsmodel, og vi lytter til alle input,« siger Torben M. Andersen, der er formand for ATP.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarebranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også