Finans

»Så sov jeg på sofaen hos Michael Laudrup«

Per Kjærbye har i 40 år været fotograf, når det danske fodboldlandshold har spillet.

Per Kjærbye var med i Frankrig, da Preben Elkjær scorede sit berømte mål mod Belgien, hvor han måtte hoppe hen over Jean Marie Pfaff for ikke at blive ramt. Danmark vandt 3-2 på målet. Foto: Per Kjærbye

SE BILLEDSERIE MED PREBEN ELKJÆR I BUNDEN

»Lad mig lægge telefonen på bordet,« siger Per Kjærbye og tester, om medhør fungerer.

Det er også praktisk umuligt at holde hans nye bog ”Magiske øjeblikke” i hænderne samtidig med en telefon, for bogen vejer næste lige så meget som fire liter mælk, så af praktiske årsager læser man den ikke på Dunlopillo’en lige før sovetid.

Per Kjærby har i over 40 år flugt det danske fodboldlandshold og dets spillere, og det er dem, der har givet ham magiske øjeblikke, når han har fotograferet dem verden over.

»Det har været en pragtfuld tid, en tid, som jeg ikke vidste, skulle vare så lang tid ...« siger han, og når man taler med Per Kjærbye, så kan man godt forberede sig på, at det er som at tænde en båndoptager med historier om dengang, da han uddannede sig som reklamefotograf, dengang da han kom ud fra forsvaret og ikke kunne finde job som fotograf og begyndte som mørkekammerassistent hos Berlingske Fototjeneste, hvor han fik at vide, at han ikke skulle regne med nogensinde at blive til noget.

Men mest af alt handler det om fodboldspillerne, og når Per Kjærbye taler om datidens stjerner, er han på fornavn. Det er Preben, Klaus, Michael og Ivan, og kendere af dansk landsholdsfodbold i 1980’erne behøver heller ikke mere.

»Jeg var tæt på dem alle sammen. Jeg skulle fotografere Klaus i Pisa, og der havde vi aftalt, at Michael, der spillede for Lazio, skulle komme op fra Rom, så jeg også kunne lave et foto af de to sammen i det skæve tårn. Han kørte op, og jeg skulle køre med tilbage til Rom, hvor han inviterede mig med ud at spise. Det blev sent, jeg kunne ikke komme hen på hotellet, og så sov jeg på sofaen hos Michael Laudrup. Omgangen med spillerne var altid venlig og imødekommende,« siger den 69-årige Per Kjærbye, der tilføjer, at han også har sovet hos Klaus Berggreen.

»Og jeg sov også hos Ivan Nielsen, da han spillede i Eindhoven. Da jeg ringede og sagde at jeg ville komme ned til ham, sagde han, at jeg bare skulle købe lidt ind til ham og tage med. Det var typisk remoulade, de gerne ville have. Da jeg sagde, at jeg havde bestilt værelse på et hotel i Eindhoven, sagde Ivans kone Helle, at jeg ikke skulle komme, hvis jeg sov på hotel. ”Du kan få vores gæsteværelse,” sagde hun. Så spiste vi sammen, når de havde tid,« siger Per Kjærbye, der nærmest udviklede en kurerservice.

»Jeg havde også smøger og lakrids med til Preben, da han var i Verona. Han røg Prince, ikke italienske cigaretter, så alt, hvad han kunne få fat i fra Danmark, var af interesse.«

Han mener, at sådan et forhold mellem medier og udøvere ikke kunne forekomme i dag, og han understreger, at han sagtens kunne holde distancen til landsholdets spillere, selvom at han havde overnattede på deres sofaer.

»Jeg har aldrig lagt fingrene imellem, når jeg har set en præstation, som ikke har været en spiller værdig. Jeg har aldrig været med som rygklapper.«

En af dem, der ikke havde behov for at blive klappet på ryggen, var tyskeren Karl-Heinz Rummenigge.

»Han har altid haft en hoven tilgang til det at lade sig fotografere og specielt over for danske fotografer. Jeg har sagt du til Pele, Cruyff, Diego Maradona og Rummenigge, og den eneste, der blev fornærmet, har været Rummenigge, både da han var spiller og senere som betydningsfuld mand i Bayern München. Jeg var Uefas officielle fotograf til et awardshow, og der tillod jeg mig i mit pæne jakkesæt at sige du. ”I danskere siger altid du,” sagde han. Så sagde jeg til ham, at vi er dus i fodboldens verden. Han blev stikfornærmet, for han var ishamrende kold. Men jeg fik mit billede. Hvis der er en ting, jeg aldrig kommer til at gøre, er det at sig ”De”. Heller ikke til paven, selvom jeg nok aldrig kommer til at fotografere ham,« siger Per Kjærbye, der fortsætter med at fortælle.

Om dengang da der var 30 danske fotografer til kampen på Wembley »i dag er der måske tre-fire til en vigtig udekamp«, om dengang da fotografer og journalister stod inde i spillernes omklædningsrum to minutter, efter at en kamp var overstået, og »det er der da nok kommet et enkelt nøgenfoto ud af, men spillerne var ligeglade, for de havde tillid til fotograferne om ikke at offentliggøre et foto, der gik over grænsen.«

Der er 400 billeder i ”Magiske øjeblikke”. Og de går alle lige til grænsen, hvis man er nostalgisk omkring dansk landsholdsfodbold.

Per Kjærbye

Fotograf

Gl. Holte

I bogen ”Magiske øjeblikke” er der en fotosekvens, hvor Preben Elkjær scorer et mål mod Belgien. Her er Per Kjærbyes fortælling om sekvensen:

»Pfaff kommer ud med et ben for at brække benet på Preben. Jeg havde fotograferet Pfaff før i en træningskamp mod Belgien i Parken, hvor han kom frem på præcis den samme måde, hvor Preben laver præcis den samme afglidning over for ham. Preben kendte ham nede fra Belgien og vidste, at han altid kom frem for at smadre angribernes knæ.«

10 idéer, der kan ændre Danmark
Ny serie fra FINANS: Følg 10 visionære og innovative iværksættere og deres idéer, der har potentialet til at redefinere dansk erhvervsliv.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også