Serier

Ny stor investor-gruppe går med i hvidvask-søgsmål mod Danske Bank

En gruppe institutionelle investorer har tilsluttet sig det store søgsmål mod Danske Bank som følge af hvidvask-sagen fra bankens estiske afdeling. Dermed er det samlede antal sagsøgere oppe på 232.

Hvidvask i Danske Bank
64 nye institutionelle investorer - herunder en del fra Skandinavien - har sluttet sig til et gruppesøgsmål mod Danske Bank for at få penge tilbage efter hvidvask-skandalen. 
Arkivfoto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

64 institutionelle investorer har nu tilsluttet sig det gruppesøgsmål mod Danske Bank, som blev indledt sidste år i oktober.

Dermed er det samlede antal sagsøgere oppe på 232, som i kølvandet på sagen om hvidvask i Danske Banks estiske filial. Det oplyser det amerikanske advokatselskab Grant & Eisenhofer i en pressemeddelse mandag eftermiddag.

»Siden marts har vi modtaget adskillige henvendelser og markant interesse fra investorer, der har haft finansielle tab fra Danske Bank-skandalen,« lyder det fra direktør i Grant & Eisenhofer, Olav Haazen, i pressemeddelelsen.

I en mail til Finans oplyser Haazen, at der blandt de 64 nye sagsøgere er investorer fra alle tre skandinaviske lande, men at han ikke kan oplyse navne på klienterne.

Haazen forventer, at der kommer endnu en bølge af sager i de kommende måneder, som kan få det samlede krav på indtil videre 800 mio. dollars, svarende til ca. 4,5 mia. kr., til at stige.

»Antallet af institutionelle investorer, der er påvirket, er påfaldende. Indtil videre er det 232, men det kan stige med dusinvis flere, så kravet bliver over 1 mia. dollars,« skriver han i pressemeddelelsen.

Kravet lyder bl.a. på erstatning for køb af Danske Bank-aktier fra perioden 31. december 2012 og frem til i dag.

Finans forsøger at få uddybende oplysninger fra selskabet.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS sundhedsbranchen, hvor genmanipulation og en banebrydende afløser for penicillin er under mikroskopet.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også