Finans

50.000 bankansatte åbner for det store slagsmål om danskernes løn

Arbejdsgiverne vil holde på pengene, for bankernes forretningsmodel er væk, og usikkerheden om fremtiden er stor, men den køber de ansatte ikke. Denne gang skal lønnen op.

Guldet er regnet ned over bankerne i de seneste år, og derfor skal det også dryppe på de ansatte, når bankerne og de ansatte nu tager hul på forhandlingerne om nye overenskomster, lyder kravet fra Finansforbundet. Billedet stammer fra Den Jyske Sparekasses børsnotering i 2018. Arkivfoto: Casper Dalhoff

Mandag går de omkring 50.000 ansatte i banker og forsikringsselskaber som de første til deres arbejdsgivere med et højlydt krav om højere lønstigninger, når finanssektoren tyvstarter på overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked.

»Arbejdsbyrden har været massivt stor igennem de seneste tre år, hvor der virkelig er landet nogle gode resultater i den finansielle sektor, og derfor skal det altså også dryppe på degnen denne gang,« siger formand for Finansforbundet Kent Petersen.

De bankansattes hovedkrav
Finansforbundet kræver:
  • Mere i løn og pension
  • Forbedring af de ansattes trivsel, som mange steder er under hårdt pres
  • Mere kompetenceudvikling, da hele den finansielle sektor er under stor transformation på grund af omfattende digitalisering

For bankerne kan store lønstigninger ramme indtjeningen hårdt på et tidspunkt, hvor negative renter, stram regulering og mulige højere skatter har sat bankernes forretningsmodeller under fornyet pres.

Forhandlingerne i finanssektoren er en forsmag på, hvad der venter, når godt 600.000 privatansatte skal have nye overenskomster straks i det nye år.

Her er de formelle overenskomstkrav ikke udtaget endnu, men baglandet i fagbevægelsen presser på for, at der denne gang skal falde solide lønstigninger efter flere år med økonomisk fremgang, mangel på arbejdskraft og fokus i offentligheden på eksorbitante direktørlønninger.

Arbejdsgivernes hovedkrav
Finanssektorens Arbejdsgiverforening kræver:
  • En »ansvarlig lønudvikling i forhold til både samfundsøkonomien og virksomhederne«
  • Mere »nutidige« overenskomster med hensyn til arbejdstidsregler, lønsystemer og mulighed for individuel aflønning

Ved de seneste overenskomstforhandlinger i 2017 aftalte finanssektoren lønstigninger på 5,85 pct. over tre år. Kent Petersen vil ikke sætte procenter på, hvor stor en lønstigning de ansatte går efter. Men han giver ikke meget for klagesange fra arbejdsgiverne.

»Sandheden er, at bankerne har lavet nogle af de bedste resultater nogensinde i 2017 og 2018 i et meget vanskeligt marked, og at de også vil komme fornuftigt ud af 2019,« siger han.

Adm. direktør i Finanssektorens Arbejdsgiverforening Mariane Dissing mener derimod, at bankerne og det omkringliggende samfund er præget af stor usikkerhed om fremtiden, og at der derfor er ekstra grund til at holde på lønkronerne.

Fik bankansatte mere eller mindre end andre sidst?

I 2017 aftalte finanssektoren lønstigninger på i alt 5,85 pct. over tre år.

Det er vanskeligt at sammenligne direkte med det øvrige private arbejdsmarked, da der er forskellige lønsystemer og måder at opgøre et overenskomstresultat på.

Industrien, som er toneangivende for hele det private arbejdsmarked, aftalte lønstigninger på 5,2 pct. over tre år, MEN:

  • modsat bankerne er der tale om en minimallønsoverenskomst, hvor der oven i stigningerne i mindstebetalingen skal lægges, hvad man i henhold til overenskomsten efterfølgende skal tale sig frem til på de enkelte virksomheder
  • bankerne og industrien har forskellige måder at opgøre øvrige forbedringer i overenskomsten på, og for hvordan det tæller med, når man opgør lønstigningstakten

Hun peger på, at flere banker på det seneste har meldt om nedjusteringer og nedskæringer. Dertil kommer handelskrig og brexit.

Heller ikke Mariane Dissing vil sætte procenter på, hvor store lønstigninger der er råd til, men hun siger:

»Sidste gang vi forhandlede, bar resultatet præg af usikkerhed om fremtiden. Jeg mener faktisk, at usikkerheden er større nu end i 2017.«

Hun er dog også realist med hensyn til de ansattes syn på den sag:

»Det helt store slagsmål bliver utvivlsomt, at vi kommer til at skulle øve os meget, før vi ser ens på økonomien.«

BRANCHENYT
Læs også