Finans

Gebyrer for milliarder står for skud: International specialist advarer om stort fald i bankers indtjening

Ifølge flere eksperter har den danske finanssektor undervurderet, hvor hårdt EU's skærpede regler for salget af investeringsprodukter rammer bundlinjen. Brancheforeninger afviser.

Kim Asger Olsen har tidligere haft direktørposter i Bankinvest og Nordea Invest. Nu har han specialiseret sig i EU's Mifid II-lovgivning, som ifølge ham vil ramme danske banker langt hårdere end forventet. Foto: Stine Bidstrup

Bankerne kommer til at vinke farvel til en stor del af deres indtjening, når EU’s hårdt strammede regler for investeringsrådgivning for alvor slår igennem i Danmark.

Sådan lyder det fra en dansk lovgivningsspecialist, der har base i Luxembourg, hvor de såkaldte Mifid II-regler allerede har sendt investeringsbranchen til tælling.

»Finanssektoren i Danmark har efter min vurdering markant undervurderet den negative effekt, som Mifid II har på indtjeningen fra formuepleje. I øjeblikket bliver det ekstra slemt af, at man har negative renter,« siger Kim Asger Olsen, der er selvstændig konsulent i selskabet Origo med speciale i EU-regulering på investeringsområdet.

Han påpeger, at det er indtjening for milliarder af kroner, der står for skud. Det har man for længst erfaret i f.eks. Luxembourg, hvor man ifølge Kim Asger Olsen har været langt hurtigere til at implementere Mifid II.

Mifid II
  • Mifid II er hjørnestenen i EU’s regulering af handel med finansielle produkter. Reglerne blev vedtaget i 2014 og er løbende blevet implementeret med forskellig kraft i forskellige EU-lande. I Danmark trådte reglerne i kraft i januar 2018.
  • Mifid II har bl.a. til formål at beskytte investorerne. Det indebærer en lang række vidtgående krav, der skal gøre op med skjulte gebyrer, uhensigtsmæssige interessekonflikter og dårlig investeringsrådgivning.
  • Ifølge Mifid II må en rådgiver f.eks. kun anbefale produkter, der i kundens interesse, og derfor kræver det langt mere omfattende og individuelle rådgivningssamtaler, før rådgiveren/banken kan håndplukke de produkter, der passer til den enkelte kundes profil.

Herhjemme var det først, da Danske Banks skandalesag om Flexinvest kom frem i juni, at en bred vifte af danske banker begyndte at sænke priserne og fjerne de ringeste investeringsprodukter fra hylderne.

»I takt med at bankerne får rullet Mifid II-reglerne ud over hele investeringspaletten, vil det kun komme til at gøre endnu mere ondt. Hvis renterne kommer op i løbet af nogle år, vil det løse en del af problemet, men man vil aldrig nå tilbage til den indtjening, man har set tidligere,« siger Kim Asger Olsen.

Flexinvest-sagen
  • Investeringsproduktet Flexinvest Fri har sendt Danske Bank ud i den hidtil mest alvorlige sag om investeringsrådgivning herhjemme.
  • I adskillige måneder solgte banken Flexinvest Fri til tusindvis af kunder, selv om banken forventede, at produktet på fem års sigt ville give kunderne et negativt afkast, når gebyrerne til banken var betalt.
  • Sagen har fået Danske Banks bestyrelse til at fyre to ansvarlige chefer, heriblandt bankdirektør Jesper Nielsen, som var konstitueret topchef i tiden efter Thomas Borgen.
  • Danske Bank har meddelt, at sagen berører omkring 87.000 kunder i Danmark. Danske Bank vil godtgøre kunderne ved at udbetale omkring 400 mio. kr. i kompensation.
  • Finanstilsynets undersøgelse har resulteret i en politianmeldelse af banken for vildledning af kunderne, og efterfølgende er banken blevet sigtet af bagmandspolitiet.
  • Finanstilsynet har desuden indledt en undersøgelse af Nordea, Nykredit Bank, Jyske Bank, Sydbank og Spar Nord, der alle har solgt produkter, der minder om Flexinvest Fri.

Nikolaj Holdt Mikkelsen, der er investeringsekspert og selvstændig rådgiver, er enig.

»De danske banker har ikke taget Mifid II seriøst. De har levet i deres osteklokke og gjort alt, hvad de kunne for at fastholde prisniveauet på investeringsprodukterne. Hvis de skal overleve i fremtiden, er det mit bud, at de skal kunne leve med, at indtjeningen bliver halveret,« siger han.

Det her med at gemme fortjenester rundt omkring i uigennemskuelige gebyrer, det er ved at være slut. (...) De største tabere bliver dem, der har mindst transparens.

Lars Krull, seniorrådgiver på Aalborg Universitet

Siden 2017 er indtjeningen i de danske banker faldet med 40 pct., oplyser Finans Danmark. Brancheorganisationens direktør for investering og opsparing, Birgitte Søgaard Holm, siger, at Mifid II har været dyr for banker i hele Europa, men hun afviser, at man har undervurderet konsekvenserne i Danmark.

»Pengeinstitutterne har fuldt fokus på at levere den bedst mulige rådgivning og service til deres kunder. Det er nemlig en helt afgørende konkurrenceparameter for bankerne,« siger hun og tilføjer, at lave renter og øget konkurrence er med til at presse indtjeningen på kapitalforvaltning.

Bankekspert Lars Krull fra Aalborg Universitet understreger, at det for bankerne er et vigtigt forretningsområde, der er udfordret. Men ifølge ham er det ikke tabt, hvis ellers bankerne formår at omstille sig til en ny virkelighed.

»Det med at gemme fortjenester rundt omkring i uigennemskuelige gebyrer er ved at være slut. Fremover kommer transparens til at stå forrest. De største tabere bliver dem, der har mindst transparens,« siger han.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS fødevarerbranchen, hvor vi ser på fordel og ulemper i forhold til de en af de idéer, som forsøger at bygge verdens med avancerede fødevareprinter.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også