Finans

Nu falder hammeren: Bankdirektører skal nemmere kunne straffes end andre

Simon Kollerup er klar med det udvalg, der skal komme med konkrete forslag til at udvide ansvaret for bankledelser.

Ifølge juraprofessor Jesper Lau Hansen er det i dag ikke svært at gøre bankledelser ansvarlige. Arkivfoto: Colourbox Arkivfoto: Colourbox

Der er indført hårdere straffe til banker og bankdirektører efter finanskrisen. Nu skal det også gøres nemmere for domstolene at idømme bankdirektørerne de hårdere straffe.

Erhvervsminister Simon Kollerup har nedsat det udvalg, der skal komme med konkrete forslag til at ændre lovgivningen, så det bliver nemmere at straffe ledelsen i banker og andre finansvirksomheder og gøre dem erstatningsansvarlige.

»Efter at samfundet hjalp finanssektoren med flere bankpakker har vi set flere skandaler, der har vist, at bankledelser kan håndtere kritiske situationer problematisk og alligevel gå fra det hele med en stor bonus i stedet for en straf og et ansvar. Derfor er det nødvendigt at skærpe ledelsesansvaret i den finansielle sektor. Det er ikke skarpt nok i dag,« siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Bankledelser kan håndtere kritiske situationer problematisk og alligevel gå fra det hele med en stor bonus i stedet for en straf og et ansvar.

Simon Kollerup, erhvervsminister.

Det nye udvalg har 10 medlemmer med højesteretsdommer Jan Schans Christensen som formand. Udvalget skal senest næste sommer komme med konkrete forslag til ændringer af lovgivningen.

Det er kun få dage siden, at en direktør og to bestyrelsesmedlemmer i færøske Eik Banki blev dømt til at erstatte et tab på 150 mio. kr. I juni blev otte medlemmer af Amagerbankens ledelse dømt til at betale 225,5 mio. kr. plus renter.

Men det er ifølge ministeren ikke udtryk for, at de nuværende regler virker, som de skal.

»Nej. Jeg mener, at ledelsesansvaret stadig ikke er skærpet nok. Det billede tegner sig også, hvis man nærstuderer de konkrete domfældelser. Ledelsesansvaret står ikke tilstrækkelig skarpt i dag,« siger Simon Kollerup.

Det var et bredt politisk flertal med den tidligere regering, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og SF, der i marts i år blev enige om at få klarlagt, hvordan ledelsesansvaret i finanssektoren kan skærpes.

Ansvarsudvalgets medlemmer

• Højesteretsdommer Jan Schans Christensen (formand)

• Professor ved Københavns Universitet Vibe Garf Ulfbeck

• Professor ved Århus Universitet Lasse Lund Madsen

• Forhenværende nationalbankdirektør Torben Nielsen

• Afdelingschef i Justitsministeriet Lennart Houmann

• Statsadvokat ved Rigsadvokaten Rasmus Kieffer-Kristensen

• Statsadvokat for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet Kirsten Dyrman (konstitueret)

• Finansdirektør i Erhvervsministeriet Steen Lohmann Poulsen

• Vicedirektør i Finanstilsynet Rikke-Louise Ørum Petersen

• Vicedirektør i Finansiel Stabilitet Marianne Simonsen

Der står i udvalgets kommissorium, at der ikke sigtes efter at indføre et objektivt erstatningsansvar. Der sigtes heller ikke efter, at »bevisbyrden generelt vendes i erstatningssager mod ledelsesmedlemmer eller nøglepersoner i de finansielle virksomheder«.

Ministeren vil ikke svare på, hvordan han kunne tænke sig, at reglerne blev ændret, og om omvendt bevisbyrde burde indføres i særlige tilfælde.

»Når man nedsætter et udvalg, givet det mest mening at afvente dets forslag. Jeg vil blot sige, at målet helt klart er at skærpe ledelsesansvaret. Så vi må se, hvilke konkrete værktøjer udvalget ender med at anbefale,« siger Simon Kollerup.

Vi har svært ved at se behovet.

Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark

Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, er stærk modstander af, at der skal indføres særlige regler for bankledelser. Omvendt bevisbyrde og objektivt ansvar er direkte uspiseligt for interesseorganisationen, som i lyset af de seneste måneders domme i sagerne om Eik Banki og Amagerbanken i det hele taget har svært ved at se et behov for, at det skal gøres nemmere at straffe direktører og bestyrelsesmedlemmer i landets finansielle virksomheder.

»Vi har svært ved at se behovet. Det er blevet forstærket de seneste måneder med afgørelserne i Amagerbanken og Eik Banki, som tyder på, at hvis man har gjort noget galt, kan man blive stillet til ansvar. Så grundlæggende ser vi ikke noget behov,« siger Ulrik Nødgaard, direktør i Finans Danmark.

Ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv finder han det vigtigt, at bankdirektører dømmes ud fra samme målestok som alle andre. Men Finans Danmark kan godt leve med, at man ser på, om enkelte bestemmelser i den finansielle lovgivning bliver præciseret, så det mere klart fremgår, hvordan ansvaret er.

»Vi bakker fuldt og helt op om, at man naturligvis skal stilles til ansvar, hvis man har gjort noget forkert. Men det skal vurderes ud fra de almindelige retsprincipper. Det betyder meget for os,« siger Ulrik Nødgaard.

Men kan du forestille dig andre værktøjer end objektivt ansvar eller omvendt bevisbyrde, hvis man vil skærpe ledelsesansvaret i bankerne?

»Nej. Det er de spor, vi kan se, og vi synes, at det ville være et skråplan at gå ned ad begge to,« siger Ulrik Nødgaard.

Udvalget er nok nedsat på et lidt forkert grundlag.

Jesper Lau Hansen, juraprofessor ved Københavns Universitet.

Jesper Lau Hansen, professor og juraekspert på Københavns Universitet, er tilfreds med, at regeringen har nedsat udvalget.

»Det er vigtigt at kigge på, om ansvarsreglerne for finansielle virksomheder er indrettet rigtigt, og medlemmerne i udvalget er særdeles kompetente. Alligevel kan jeg godt være lidt bekymret for de vilkår, som udvalget får,« siger han.

Bekymringen tager udgangspunkt i, at beslutningen om at nedsætte udvalget blev truffet, før dommene mod ledelserne i bankerne Capinordic Bank, Amagerbanken og senest Eik Banki var faldet. Her blev ledelserne dømt til personligt at betale erstatninger på mellem ca. 90 og 250 mio. kr.

»Dommene viste, at det ikke er svært at gøre bankledelser personligt ansvarlige, og at ansvaret er særdeles alvorligt, helt som politikerne havde ønsket. Så udvalget er nok nedsat på et lidt forkert grundlag,« siger Jesper Lau Hansen.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også