Finans

Lars Rohde: Intet tegn på højere renter det næste årti

Nationalbankdirektøren Lars Rohde forventer ikke, at renten vil stige mærkbart i løbet af det kommende årti. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Renten i Nationalbanken har siden 2012 stort set kun været negativ, og der er ikke meget, der tyder på, at det vil ændre sig foreløbig, mener nationalbankdirektør Lars Rohde.

Det skriver dagbladet Børsen.

Der er derfor ikke grund til at vente, at renten vil stige mærkbart i løbet af det kommende årti, fortæller nationalbankdirektøren.

- Det dybt interessante er, at der ikke umiddelbart er noget, der tilsiger på hverken fem eller ti års sigt, at det skulle blive væsentligt anderledes, siger han til Børsen.

Det er især strukturelle faktorer som en ændret befolkningsudvikling, der ifølge Nationalbanken er skyld i det markante rentefald. De strukturelle faktorer ændrer sig langsomt, og der er derfor ikke grund til at tro, at de lave renter vil ændre sig foreløbig.

Lars Rohde vurderer, at den korte rente i eurozonen først vil komme over nul omkring årsskiftet 2025-2026. I dag er den ledende rente i Den Europæiske Centralbank, ECB, minus 0,5 pct.

Nationalbankens vurdering deles af Jacob Aarup-Andersen, der er finansdirektør i Danske Bank, og som også mener, at de lave renter er strukturelle. Bo Foged, der er topchef i ATP vurderer også, at renteniveauet vil fortsætte på det nuværende lave niveau.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også