Finans

Tysklands centralbankchef trækker kritik af Draghi tilbage

MarioDraghi lover nu, at ECB er parat til både at sænke renten op genoptage støtteopkøbene af statsobligationer. Foto: AP/Francisco Seco

Tysklands centralbankchef, Jens Weidmann, undskylder til den tidligere ECB-chef Mario Draghi, efter at den tyske chef kritiserede Draghis stimuluspakke i september i et interview med den tyske avis Bild.

Det skriver Financial Times.

Undskyldningen fremhæver, at Tysklands kritik af Den Europæiske Centralbank (ECB) og dens pengepolitik er gået for langt og risikerer at give bagslag.

Tysklands centralbankchef Jens Weidmanns interview med Bild resulterede i, at avisen omtalte den forhenværende topchef i ECB som "Count Draghila" - "Grev Draghila" - der var i gang med at udsuge tyskernes opsparinger.

Jens Weidmann har efterfølgende sagt, at han ikke er tilfreds med Bilds artikel, fortæller en talsmand fra den tyske centralbank.

Forsøget på at rede trådene ud med ECB antyder en stigende bekymring i Tyskland om, at den fjendtlige holdning til ECB gør mere skade end gavn.

- Tyskland nærmer sig et farligt hysteri mod Europa og ECB, der truer med at skade ECB's troværdighed, euroen og i sidste ende hele Europa, siger Marcel Fratzscher, der er tidligere repræsentant for ECB og nu bestyrer DIW Berlin, til Financial Times.

Mario Draghis stimuluspakke blev i sin tid også kritiseret af centralbankerne i Frankrig, Holland og Østrig. Oftest står Tyskland dog forrest i køen, når det kommer til kritik af centralbanken, der er blevet kritiseret for at redde sydeuropæiske lande ud af økonomisk knibe på Nordeuropas bekostning.

Følg serien: 10 idéer, der kan ændre Danmark
Læs om 10 visionære iværksættere og deres idéer. I denne uge dækker FINANS transportbranchen, hvor el fra vindkraft skal danne grundlag for nye brændselsformer til transportsektoren.
Læs serien her
BRANCHENYT
Læs også