Finans

Lave renter presser pensionsselskaberne til at skrue op for kundernes risiko

185.000 pensionskunder skal have færre obligationer og flere aktier i Sampension. De negative renter udfordrer pensionsbranchen.

Henrik Olejasz Larsen er investeringsdirektør i Sampension, der nu udsætter det tidspunkt, hvor der skrues ned for kundernes aktieandel. Foto: Gregers Tycho

En giftig cocktail har sat landets pensionsselskaber under et massivt pres. Deres kunder lever stadig længere og skal derfor have deres pensioner udbetalt i flere år. Samtidig betyder den negative rente, at den store andel af de investerede midler, der er placeret i sikre obligationer, ikke længere giver et afkast.

Presset på forretningsmodellen har nu fået Sampension til at agere. Bestyrelsen har besluttet, at der skal skrues op for risikoen på vegne af 185.000 af selskabets 280.000 kunder, der sparer op til alderdommen i selskabet.

»Afkastet på almindelige obligationer er så sølle, at selv om det er usikkert at købe aktier, er der grund til at skrue ned for obligationsandelen,« siger Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension.

Pensionsselskabet følger dermed udviklingen i en række andre selskaber i branchen, og det er ifølge en ekspert en god idé.

»Flere selskaber har gjort sig lignende tanker og handlet, og det er en rigtig god idé, fordi obligationer giver et negativt afkast,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i pensionsmæglerselskabet AFPR.

Vi har lavet mange studier for at komme hertil.

Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension

Han peger på, at det er »direkte åndssvagt og forkert« at fylde for mange obligationer ind i danskernes pensionsopsparing, når de kun er 45 eller 50 år, fordi flere og flere ender med at blive mere end 90 år. For så vil opsparingen i alt for mange år stå i papirer, som forringer pensionisternes købekraft.

»Selskaberne er nødt til at kigge på, hvad der er bedst for deres kunder, og det er altså at investere i aktiver, der giver et forventet positivt afkast. Det er dog vigtigt, at selskaberne ikke bare øger aktieeksponeringen på én gang, men gør det gradvist for at undgå at tabe for meget på en eventuel aktienedtur,« siger Jørgen Svendsen.

Konkurrenten PFA har været igennem en tilsvarende øvelse for et par år siden.

»Vi begynder nu at mindske aktieeksponeringen omkring 15 år før pensionering. For to år siden var det i runde tal 20 år før, kunderne gik på pension, afhængig af risikoprofil. Ændringen skyldes, at vi lever i længere tid, ligesom den negative rente rykker den naturlige balance mellem aktier og obligationer,« siger Carsten Holdum, forbrugerøkonom i PFA Pension.

Han vil ikke afvise, at tidspunktet kan rykke sig yderligere.

Vores overvejelser er blot en lille udgave af de kæmpestore overvejelser, de må have i ATP.

Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension

Pensionsselskabet Velliv rykker helt automatisk aktieneddroslingen i takt med folkepensionsalderen.

»Det skyldes, at kunderne automatisk får tilpasset deres pension og forsikringer frem til folkepensionsalderen i takt med, at Folketinget justerer denne,« siger Jens Christian Nielsen, cheføkonom i Velliv.

I Sampension er det bestyrelsen, som har besluttet sig for at ændre på tidspunktet for aktieneddroslingen og lægge investeringsstrategien om.

Det betyder, at Sampension den kommende tid skal sælge for ca. 10 mia. kr. obligationer. I stedet skal der købes for 9 mia. kr. børsnoterede aktier og 1 mia. kr. alternative investeringer. Pensionsselskabet har en samlet balance på 300 mia. kr. og investeringsaktiver for 220 mia. kr.

Pensionskassen forventer, at obligationer på langt sig vil give beskedne 0,5 pct. i årlige afkast, mens børsnoterede aktier og alternativer ventes at ligge i niveauet 5 pct. - dog med en større usikkerhed og større udsving undervejs.

Det giver et merafkast på 4,5 pct. eller forventeligt 450 mio. kr. årligt på den 10 mia. kr. store portefølje, der lægges om.

»Vi har lavet mange studier for at komme hertil, og det har været en meget lang proces at nå frem til denne beslutning,« siger Henrik Olejasz Larsen.

Selv om aktier har en højere risiko end obligationer, peger han på, at det også er forbundet med risiko at have et pensionsdepot med mange obligationer, hvor der forventeligt er et begrænset afkastpotentiale mange år frem.

»Det kan godt være, at man med obligationer ligger med en lav risiko måned for måned. Men set over en lang tidshorisont vil man med stor sikkerhed få et dårligt resultat. Så det er en kedelig måde at have en lav risiko på,« siger investeringsdirektøren.

Selskaberne er nødt til at kigge på, hvad der er bedst for deres kunder.

Jørgen Svendsen, adm. direktør i AFPR

Sampensions overvejelser kan sammenlignes med pensionsgiganten ATP’s. Her er stort set alle danskere tvunget til at spare op, og 80 pct. af indbetalingerne placeres i obligationer og renteswaps, som har en negativ rente.

ATP’s bestyrelse er i gang med at overveje, om investeringsmodellen grundet de lave renter skal laves grundlæggende om.

»Vores overvejelser er blot en lille udgave af de kæmpestore overvejelser, de må have i ATP,« konstaterer Henrik Olejasz Larsen.

Ifølge Sampension er man som langsigtet pensionsopsparer nødt til at forholde sig til, at obligationer ikke længere giver et renteafkast.

»Argumentet for ikke at gøre noget er, at det kan give rystelser på kort sigt at lægge om til flere aktier. Svingningerne i aktiemarkederne bliver mere synlige for kunderne, og vores pensionsprodukt blev ikke designet til at svinge i værdi, da vi oprindeligt lavede det. Men den gang gav obligationer et bedre afkast,« siger Henrik Olejasz Larsen.

I praksis skruer Sampension op for risikoen ved at udsætte det tidspunkt, hvor der skrues ned for kundernes aktieandel. Indtil nu har Sampension ændret på fordelingen af aktier og obligationer, når kunderne var midt i 40’erne. Fremover skal der først drosles ned for aktieandelen, når kunderne når 50 års-alderen.

Derudover har Sampension for de ældste medlemmer valgt at erstatte en del af obligationerne med alternative investeringer.

Omlægningen vedrører kunder, der har valgt et markedsprodukt, hvor der tages højde for kundens alder, når opsparingen investeres.

BRANCHENYT
Læs også