Finans

Billig indeksfond slår dyre pensionsprodukter - kun Velliv tilbyder den til kunderne

Pensionskassen Vellivs Indeks-produkt har givet et bedre afkast end konkurrenternes aktivt forvaltede produkter. Oven i købet med en omkostningsprocent, som er ca. halvt så høj. En pensionsekspert mener, at indeks-fonde er fremtiden.

Fremtiden tilhører de passive indeksfonde, som er en stor fordel for de fleste danskere, som sparer op til alderdommen, fordi de er billige, lyder det fra en ekspert.

Problemet er bare, at det kun er det kundeejede pensionsselskab Velliv, som tilbyder deres kunder produktet blandt de mest populære pensionsselskaber herhjemme.

Det viser en gennemgang af danske pensionsselskabers mest populære opsparingsprodukter – de såkaldte livscyklusprodukter - hvor danskerne ikke behøver at løfte en finger, mens de sparer op, fordi pensionsselskaberne automatisk investerer opsparingen og løbende tilpasser risikoen, i takt med at kunderne nærmer sig pensionsalderen.

På mange måder tilhører fremtiden indeksfondene, fordi de er billigere, og kigger du på Vellivs produkt, har det også givet et bedre afkast.

Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i pensionsmæglerselskabet AFPR.

Vellivs passive produkt er ikke blot billigt. Det har også givet kunderne et bedre afkast end de langt dyrere, aktivt forvaltede pensionsprodukter, viser en oversigt fra analysebureauet Morningstars database.

»På mange måder tilhører fremtiden indeksfondene, fordi de er billigere, og kigger du på Vellivs produkt, har det også givet et bedre afkast på kort og lang sigt, end det som de mange dyre investeringsdrenge i Danica og PFA har formået at give til deres kunder,« siger Jørgen Svendsen, aktuar og adm. direktør i pensionsmæglerselskabet AFPR.

Indeksfonde
  • Formålet med indeksfonde - også kaldet passivt forvaltede investeringsfonde - er først og fremmest at holde omkostningerne nede.
  • Årsagen til, at det kan gøres relativt billigt, er, at indeksfonde i hverdagen ikke styres af en række højt betalte aktieforvaltere, som forsøger at skaffe et bedre afkast end markedets.
  • Indeksfonde følger udviklingen i et bestemt indeks for at præstere et afkast, som svarer til gennemsnittet i markedet.
  • Indekset, som skal følges, kan eksempelvis være det danske aktiemarked, det globale aktiemarked, eller finansmarkedet.
  • Tendensen er, at flere og flere vælger indeksfonde, fordi de aktivt forvaltede fonde historisk har haft svært ved at skaffe afkast, som kan forsvare de ekstra omkostninger, der er forbundet med aktiv forvaltning

Han er ikke et sekund i tvivl om, hvorfor Danica og PFA har fravalgt at tilbyde deres kunder et billigt indeksprodukt.

»Det er en trussel for bankerne, pensionsselskaberne og investeringsforeningerne, fordi de tjener mest på aktiv forvaltning. Derfor har de ikke lyst til at tilbyde indeksfonde. Men trenden også i udlandet går i den retning, og set i et globalt perspektiv er Velliv jo ikke engang billig,« siger Jørgen Svendsen.

Danica Pension forsvarer selskabets beslutning om ikke at tilbyde kunderne et passivt indeksprodukt i livscyklus-universet.

Hvis der kommer en nedtur, vil de aktivt forvaltede produkter forventeligt klare sig bedre.

Poul Kobberup, investeringsdirektør i Danica Pension.

»Vi har en forventning om, at vi kan give vores kunder et merafkast på aktiv forvaltning, som overstiger omkostningerne forbundet med dette,« siger Poul Kobberup, investeringsdirektør i Danica Pension.

Hvorfor har I så ikke gjort det hverken på syv års sigt eller år til dato?

»Markederne har efter finanskrisen generelt givet flotte afkast, men hvis der kommer en nedtur, vil de aktivt forvaltede produkter forventeligt klare sig bedre, bl.a. fordi de indeholder alternative investeringer i ejendomme og infrastruktur, som er dyre at opbygge, men som giver noget robusthed under en nedtur. Det er vigtigt på den lange bane,« siger Poul Kobberup.

PFA Pension er også overbevist om, at de aktivt forvaltede produkter er bedst samlet set, selvom Vellivs indeksfond har givet et bedre afkast, end det PFA’s mere end 100 mand store investeringsafdeling har sikret sine kunder.

»Når man tilsætter forsigtighed og unoterede investeringer (alternative investeringer, red.), der giver et mere jævnt afkast, kan man ikke følge med, når de noterede aktier, som indeksfonde følger, bare buldrer derudad. Her skal man huske på, at global økonomi er båret af et historisk eksperiment af stimuli og potentielt kan miste pusten. Vi tror på, at vores sammensætning med op mod 25 pct. i unoterede investeringer er den rigtige på den lange bane,« siger Christian Lage, investeringsdirektør i PFA Pension.

Hvis vi ikke mener, at man bliver belønnet tilstrækkeligt for en given risiko, så mener vi ikke, at hr. og fru Jensen skal løbe risikoen.

Christian Lage, investeringsdirektør i PFA Pension.

Han erkender, at PFA ikke har givet et afkast på niveau med Vellivs indeksfond for en gennemsnitskunde med mellem risiko og 15 år til pensionering. Men det lever han med, fordi PFA ikke bare investerer i hvad som helst, men også aktivt foretager fravalg.

De klassiske afkastsammenligninger kigger – som navnet antyder – nemlig kun snævert på afkastet, og ikke på det, som PFA ifølge investeringsdirektøren bruger mest tid på, nemlig det risikojusterede afkast.

»Vi går efter at maksimere det afkast, som vi kan få for en given risiko, som vi løber. Hvis vi ikke mener, at man bliver belønnet tilstrækkeligt for en given risiko, så mener vi ikke, at hr. og fru Jensen skal løbe risikoen. Det er aktiv stillingtagen, som passive fonde ikke tager højde for. Hvis gårsdagens aktie – eksempelvis Nokia eller Kodak – fylder meget i et aktieindeks, så får du automatisk meget af det i et passivt forvaltet produkt, og vi mener ikke, at det er en fordel for kunden,« siger Christian Lage.

Han tilføjer, at PFA godt kan anvende passive komponenter i dele af sine investeringer, men de bliver nøje udvalgt.

En netop offentliggjort analyse fra Konkurrencerådet viser, at pensionskundernes formue stiger med 2,5 mia. kr. årligt, hvis prisen for at administrere og forvalte danskernes pensionsformue blot falder fra 0,9 til 0,8 pct. Vellivs produkt koster 0,5 pct., og der er derfor en massiv formuegevinst at hente for pensionskunderne, hvis de dropper de aktivt forvaltede produkter, som typisk koster op mod det dobbelte.

Så har vi noget til alle kunder. Både til dem, som vægter lave omkostninger højest, og til de kunder, som tror på, at vi på kundernes vegne kan træffe aktive investeringsbeslutninger.

Anders Stensbøl Christiansen, investeringsdirektør i Velliv. 

Det er netop prisen, som ifølge pensionseksperten bør får flere pensionskunder til at presse deres selskab til at indføre et indeksprodukt i livscyklus-universet.

»Du kan jo også vælge et lignende produkt i andre selskaber, men så er vi ovre i det såkaldte Unit Link-univers, hvor opsparingen ikke automatisk nedtrappes. Du kan også vælge en meget billigere indeksfond fra eksempelvis Blackrock, men heller ikke her får du nedtrapningen. Vellivs Indeksfond er derfor et godt tilbud, selvom selskabet fortsat tjener godt på det,« siger Jørgen Svendsen.

Velliv er glad for at tilbyde kunderne indeksproduktet, selvom selskabet tjener mindre på det, og det performer bedre end selskabets aktivt forvaltede produkter.

»Så har vi noget til alle kunder. Både til dem, som vægter lave omkostninger højest, og til de kunder, som tror på, at vi på kundernes vegne kan træffe aktive investeringsbeslutninger, som i sidste ende giver dem et højere afkast end et produkt, som ”bare” følger markedet,« siger Anders Stensbøl Christiansen, investeringsdirektør i Velliv.

BRANCHENYT
Læs også