Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Jyske Bank ser hvidvaskbøder på 13,5 mia. kr. til Danske Bank i år

Hvidvask i Danske Bank
Danske Bank-aktien koster fredag eftermiddag 108,55 kr. efter et kursfald på 1,6 pct. Foto: Rune Aarestrup Pedersen

Danske Bank står til at få hvidvaskbøder i niveauet 13,5 mia. kr. i år i Danmark, USA og Storbritannien. Det er i hvert fald estimatet hos Jyske Bank, skriver Bloomberg.

Jyske Bank venter, at bøderne vil få Danske Banks omkostninger til at stige i indeværende år til 42,4 mia. kr., men de ventes i 2021 at falde til til et mere normalt niveau omkring 26 mia. kr.

Jyske Banks analytiker Anders Vollesen vurderer, at hvis bøderne ikke kommer højere end 13,5 mia. kr. (2 mia. dollar), så vil det kunne tilsige en højere vurdering af aktien, der for øjeblikket holdes nede af usikkerheden knyttet til bøderne.

Anders Vollesen ændrer dog ikke på sit kursmål på aktien, der er 110 kr. - netop på grund af usikkerheden omkring den samlede bødestørrelse.

Den anslåede bødestørrelse er estimeret på baggrund af den bøde, som Deutshe Bank blev tildelt i Storbritannien for såkaldt "mirror trading".

"Mirror trading" består i, at kunder køber værdipapirer i egen valuta for stort set samtidig at sælge samme mængde værdipapirer i en udenlandsk valuta - for eksempel dollar. Det er en måde at flytte penge på via værdipapirer.

Danske Bank-aktien koster fredag eftermiddag 108,55 kr. efter et kursfald på 1,6 pct.

BRANCHENYT
Læs også