Finans
BREAKING

Bankdirektører tror på færre banker i 2025

Bankdirektører regner med, at der ikke vil være flere end 49 banker i Danmark i 2025.

Gert R. Jonassen, ordførende direktør. Arbejdernes Landsbank. Foto: Justin Hummerston

Danske bankdirektører venter, at der vil komme færre banker de kommende år. Det skyldes det pres, bankerne oplever fra negative renter og øget regulering, skriver Børsen.

Banksektoren står måske over for en bølge af konsolideringer.

Det mener stort set alle de 27 banker, som har svaret på en rundspørge fra Børsen.

Ud af dem har 17 turdet give et bud på, hvor mange banker der vil være i 2025. Gennemsnittet af buddene lander omkring 49.

- Jeg vurderer, at det pres, der er på vores forretningsmodel, dels i det negative rentemiljø og dels i den stærkt stigende regulering, vil være stærke incitamenter til at finde fællesskaber, siger Gert Jonassen, der er ordførende direktør i Arbejdernes Landsbank.

Også Lån & Spar peger på de højere krav som årsag til, at der kan komme færre banker.

Både Sydbank og Arbejdernes landsbank er klar til at overveje muligheden for at opkøbe andre banker, hvis det skulle give god mening.

Læs også