Finans

Ny rapport forsvarer aktionærværn i banker: Stærke bankledelser mindsker risikoen for et krak

Banker har mindre risiko for at krakke, hvis deres ledelser er skærmet fra aktionærernes luner. Det konkluderer en ny rapport fra fire finansielle forskere fra London School of Economics.

Professor Tom Kirchmaier har sammen med tre andre forskere fra London School of Economics undersøgt sammenhængen mellem stærke bankledelser og bankkrak. Resultatet er opsigtsvækkende. Foto: Stine Bidstrup

Banker ender sjældnere i alvorlige økonomiske problemer, når deres aktionærer ikke har direkte magt over ledelsen.

Sådan lyder den opsigtsvækkende konklusion i en ny undersøgelse fra fire forskere tilknyttet det anerkendte britiske universitet London School of Economics.

»Normalt opfatter man inaktive aktionærer som en del af problemet. Men i bankverdenen ser det ud til, at det faktisk kan være en god ting,« siger en af de fire forskere, Tom Kirchmaier, der er professor tilknyttet både London School of Economics og Copenhagen Business School.

Om analysen
Analysen af sammenhængen mellem ledelsernes uafhængighed og bankernes performance i en økonomisk krise konkluderer:
  • at banker, hvis ledelser via forskellige aktionærværn var afskærmet fra aktionærerne, havde dels mindre sandsynlighed for at ende i en statslig redningspakke i 2008/2009, dels mindre risiko for at blive et mål for aktivist-aktionærer.
  • at det i banker ikke ser ud til at være en fordel med aktivt ejerskab, men at en fraværende eller magtbegrænset aktionær ligefrem kan være god for bankens finansielle stabilitet.
  • Analysen er foretaget af forskerne Daniel Ferreira, David Kershaw, Tom Kirchmaier og Edmund Schuster; alle tilknyttet London School of Economics.
  • Analysen måler ledelsernes uafhængighed på ni forskellige variabler, heriblandt om bestyrelsesmedlemmerne er på valg hvert år, og hvor let det er at ændre vedtægterne eller at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling.

I analysen har forskerne set nærmere på data fra 276 amerikanske børsnoterede banker, som havde en banklicens ved udgangen af 2008. 56 pct. af disse endte med at deltage i en statslig redningspakke - en såkaldt bail-out.

Ifølge forskerne taler statistikken sit klare sprog: Det er 19 pct. mindre sandsynligt, at en bank ender i finansielle problemer, når bankens direktion og bestyrelse er skærmet fra aktionærernes magt.

Bankaktionærer har generelt set et incitament til at være risikovillige. De har en ubegrænset mulighed for økonomisk gevinst og en begrænset risiko for tab.

Tom Kirchmaier, professor tilknyttet CBS og London School of Economics

Det handler ifølge forskerne om, at bankledelser, som skal levere hurtige og store afkast til aktionærerne, ofte tvinges til at tage højere risici. Det risikerer at sætte bankens finansielle stabilitet i fare.

»Bankaktionærer har generelt set et incitament til at være risikovillige. De har en ubegrænset mulighed for økonomisk gevinst og en begrænset risiko for tab på grund af statsgaranterede indlån og statslige redningspakker,« siger Tom Kirchmaier.

I Danmark har stemmeretsbegrænsninger traditionelt set været udbredt blandt mindre pengeinstitutter. Det er også fortsat udbredt blandt en række større regionale banker som Jyske Bank, Sydbank og Ringkjøbing Landbobank. Her mener formand Martin Krogh Pedersen - ganske som de internationale forskere - at aktionærværn er en fordel for bankens finansielle stabilitet.

»Vi har mulighed for at tænke meget langsigtet. Der er ingen hovsa-løsninger,« siger han.

Konklusionerne står i kontrast til flere danske analyser, heriblandt den store undersøgelse af finanskrisens årsager, som CBS-professor Jesper Rangvid stod i spidsen for. Den lagde op til, at man ved lov skulle fjerne stemmeretsbegrænsninger i bankerne, bl.a. fordi en bivirkning af disse kunne være, at direktionen blev for magtfuld og kunne tage unødvendigt store risici som set i f.eks. Roskilde Bank.

Forslaget blev dog aldrig ført ud i livet, og Jesper Rangvid understreger da også, at sådanne aktionærværn også kan have en positiv effekt.

»Mens de kan være med til at skræmme gode storaktionærer med langsigtede interesser væk, så kan de også være med til at sikre banken mod dårlige aktionærer, der vil bruge bankens kasse som deres egen kredit,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også