Finans

Sparekassen Sjælland-Fyn opjusterer forventningerne

Sparekassen Sjælland-Fyn med hovedsæde i Holbæk opjusterer forventningerne til årets resultat før skat til intervallet 248-252 mio. kr. fra 215-240 mio. kr.

I 2018 var overskuddet før skat 230 mio. kr.

Det oplyser sparekassen i en kortfattet meddelelse tirsdag eftermiddag og forklarer primært opjusteringen med udviklingen i sparekassens basisindtjening.

Basisindtjeningen er typisk nettorenter og gebyrer fratrukket omkostninger til personale og administration, afskrivninger og andre driftsudgifter.

Sparekassen offentliggør 2019-tal den 10. februar.

BRANCHENYT
Læs også