Finans

Jesper Berg om dansk hvidvaskkontrol: Vi er stadig bagud i forhold til de bedste i Europa

Finanstilsynet har ikke været god nok til hvidvasktilsyn, erkender direktør Jesper Berg. Nu arbejder han og hans folk målrettet på at få den danske hvidvaskbekæmpelse på niveau med de bedste i Europa.

Finanstilsynets direktør Jesper Berg erkender, at tilsynets hvidvaskkontrol tidligere bare ikke var god nok. Foto: Nicolai Lorenzen

Med ekstra 48 mio. kr. om året, en stribe nyansatte i hvidvaskkontoret og nye magtbeføjelser arbejder Finanstilsynet benhårdt på at få både de danske banker og tilsynet på omgangshøjde med den bedste hvidvaskbekæmpelse i Europa.

»Der er vi ikke endnu. Jeg tror, at Finanstilsynet lige nu er på niveau med den bedre halvdel i EU. Der var en politisk ambition om, at vi skulle være de bedste. Det bliver man ikke fra den ene dag til den anden,« siger Finanstilsynets direktør Jesper Berg.

Han peger bl.a. på, hvordan Frankrig og Storbritannien har langt flere muskler til at kontrollere finanssektorens hvidvaskbekæmpelse.

Finanstilsynets nye beføjelser
  • Finanstilsynet har fået et årligt løft på 48 mio. kr., der skal gå til at øge indsatsen mod finansiel kriminalitet.
  • Antallet af medarbejdere i tilsynets hvidvaskkontor er gået fra 3-4 ansatte i 2017 til 21 i dag.
  • Finanstilsynet kan give administrative bødeforlæg i milliardklassen for overtrædelser af dele af hvidvaskloven.
  • Finanstilsynet kan indsætte en repræsentant i en virksomhed med problemer med hvidvaskbekæmpelsen. Repræsentanten kan bl.a. få mulighed for at følge bestyrelsen.
  • Finanstilsynet kan påbyde f.eks. en bank et midlertidigt stop for at tage nye kunder ombord på grund af overtrædelse af hvidvaskloven.

»I Frankrig kan de bruge op til tre måneder, når de går på inspektion i en virksomhed. Man spørger sig selv, hvad laver de? Men det er altså nogle helt andre dimensioner end herhjemme,« siger han.

Flere hvidvaskskandaler har ramt den danske banksektor, hvor både Danske Bank, Nordea og Københavns Andelskasse er under efterforskning i milliardstore hvidvasksager.

Fra både IMF og den internationale antihvidvaskorganisation FATF har Finanstilsynet tidligere fået hård kritik for mangelfuldt og utilstrækkeligt hvidvasktilsyn og alt for få inspektionsbesøg. Det har tilsynet siden 2017 arbejdet målrettet på at forbedre.

»Vi var bare ikke gode nok dengang,« siger Jesper Berg i dag.

Jeg tror ikke, at det er viljen eller ressourcerne, der mangler, men vi skal simpelthen alle sammen blive bedre til at arbejde smartere på dette område.

Jesper Berg, direktør for Finanstilsynet

Men selvom de internationale vurderinger af det danske hvidvasktilsyn siden har rettet sig, konstaterer Jesper Berg ud fra tilsynets kvalitetskontrol med den danske banksektors hvidvaskbekæmpelse, at Danmark stadig halter bagefter de bedste.

»Sammenlignet med praksis i de største europæiske lande og i de største banker er vi ikke nået på omgangshøjde endnu. Men på tværs af Norden er de danske banker nok hverken værre eller bedre end andre. Jeg tror ikke, at det er viljen eller ressourcerne, der mangler, men vi skal simpelthen alle sammen blive bedre til at arbejde smartere på dette område,« siger Jesper Berg.

Han foreslår bl.a., at man opretter et fælles digitalt register med kundeoplysninger.

I bankernes brancheorganisation Finans Danmark mener juridisk direktør Kjeld Gosvig-Jensen, at der går nuancer tabt, hvis man blot holder den danske standard for hvidvaskbekæmpelse op mod en international målestok. Han peger i stedet på, at niveauet for hvidvaskbekæmpelse er hævet markant efter de mange skandalesager.

»Alle er blevet bedre, men der er altid plads til at blive endnu bedre. Det arbejder vi intenst på. Det lover jeg,« siger han.

BRANCHENYT
Læs også