Finans

Totalbanken har fået flere kunder og ser nu et større overskud i 2019

Totalbanken venter nu et langt bedre resultat i år end tidligere.

Samlet opjusterer banken til et overskud før skat i 2019 på 77-80 mio.kr. Seneste opjustering er fra den 16. oktober sidste år, hvor Totalbanken opjusterede forventningen til årets resultat før skat til 65-75 mio.kr.

Det oplyser banken mandag eftermiddag.

- Opjusteringen skyldes god udvikling i koncernens aktiviteter også i fjerde kvartal 2019, herunder høj aktivitet på boligområdet og en generel tilfredsstillende udvikling i netto rente- og gebyrindtægter, blandt andet som følge af stor kundetilgang, samt lavere nedskrivninger end forventet, fortæller banken.

Totalbankens regnskab for 2019 offentliggøres den 27. februar.

10 idéer, der kan ændre Danmark
Få historierne om de iværksættere, der har potentialet til at redefinere dele af dansk erhvervsliv. Få magasinet her
BRANCHENYT
Læs også