Finans

Rigsrevisionen kritiserer bagmandspolitiets hvidvaskindsats

Bagmandspolitiet får hård kritik for sin hvidvaskindsats i længe ventet, men endnu ikke offentliggjort rapport fra Rigsrevisionen. Det erfarer Finans.

Bagmandspolitiet får ifølge Finans' oplysninger hård kritik fra Rigsrevisionen for sin indsats mod hvidvask og terrorfinansiering. Her rigsrevisor Lone Strøm. Foto: Nicolai Lorenzen

Myndighedernes indsats mod hvidvask og terrorfinansiering får kritik i en endnu ikke offentliggjort undersøgelse fra Rigsrevisionen. Det erfarer Finans.

Særligt hårdt ramt bliver bagmandspolitiets hvidvasksekretariat, som er den instans, som bl.a. banker skal underrette, når der opstår mistanke om økonomisk kriminalitet, hvidvask eller terrorfinansiering.

Ifølge fire af hinanden uafhængige kilder får hvidvasksekretariatet kritik for ikke at have fulgt tilstrækkeligt op på de tusindvis af advarsler, der bliver indsendt hvert år. Rigsrevisionen peger angiveligt på, at den mangelfulde indsats bl.a skyldes svage it-systemer og for få ressourcer og kompetencer i bagmandspolitiet. Myndigheden kritiseres samtidig for ikke at have givet tilstrækkelige tilbagemeldinger på underretningerne.

Samtidig rejser Rigsrevisionen kritik af, at de enkelte politikredse ikke på tilstrækkelig vis formår at efterforske de sager, som bagmandspolitiet trods alt sender videre på baggrund af hvidvaskunderretningerne.

Konklusionen overrasker ikke professor Tom Kirchmaier fra Copenhagen Business School og London School of Economics.

»Myndighedernes hvidvaskindsats har ikke fungeret, og det gør den stadig ikke,« siger han.

I december 2018 iværksatte Folketingets statsrevisorer undersøgelsen af statens foranstaltninger mod hvidvask og terrorfinansiering i perioden fra 2016 til 2018. Det skete efter hvidvaskskandalen i Danske Bank og Finanstilsynets frikendelse af sin egen indsats i den forbindelse.

Også Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen får ifølge Finans’ oplysninger mindre kritik for bl.a. myndighedernes kontrolindsats i perioden fra 2016 til 2018. Et område, som de to myndigheder siden har fået penge til at prioritere. Også bagmandspolitiets hvidvasksekretariat har fået millioner i ekstrabevillinger de seneste år.

I 2018 modtog hvidvasksekretariatet mere end 35.000 underretninger om mistænkelige forhold. 25.000 af disse advarsler kom fra bankerne, som de seneste år har investeret milliarder af kroner i hvidvaskbekæmpelse og ansat flere tusinde medarbejdere med hvidvask og compliance som hovedopgave. Flere banker har løbende luftet frustrationer over en fornemmelse af, at ingen reagerer på bankernes mange underretninger.

Rigsrevisionen oplyser, at undersøgelsen offentliggøres fredag. Det er op til Folketingets statsrevisorer at beslutte, hvorvidt der skal gives formel kritik af myndighederne på baggrund af undersøgelsens konklusioner.

Hverken Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen eller bagmandspolitiet ønsker at kommentere kritikken på nuværende tidspunkt. Finans arbejder fortsat på en kommentar fra Rigspolitiet.

BRANCHENYT
Læs også