Finans

Schweizisk bankkæmpe leverer stærke indtægter - overskuddet skuffer

Foto: PR

Schweiziske Credit Suisse havde godt gang i indtægterne på de øvre regnskabslinjer i fjerde kvartal sidste år.

Omvendt trak flere poster ned længere nede i resultatopgørelsen, og derfor skuffede nettooverskuddet i forhold til markedskonsensus.

De samlede indtægter for Credit Suisse endte på 6,19 mia. schweizerfranc i fjerde kvartal mod ventet 5,56 mia. schweizerfranc blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Nettooverskuddet skuffede derimod ved at udgøre 852 mio. schweizerfranc mod ventet 934 mio. schweizerfranc.

Det betyder også, at udbyttet til aktionærerne endte lavere end ventet. Credit Suisse foreslår udbetaling af 0,2776 schweizerfranc per aktie mod ventet 0,2820 schweizerfranc blandt analytikerne.

BRANCHENYT
Læs også