Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Eksperter opfordrer banker til at lade langt flere danskere betale for at have penge stående i banken

Indlån for 640 mia. kr. i landets banker kan blive omfattet af negative renter, vurderer eksperter.

Negative renter

1,5 mio. danskere kan se frem til at betale negative renter for at have penge stående i banken, hvis grænsen for at betale renterne sænkes til 100.000 kr., som flere af landets førende eksperter mener, er det beløb, som bankerne bør nærme sig. Hvis landets banker følger rådet, vil en samlet formue på 640 mia. kr. blive ramt.

»Det er godt, hvis bankerne i højere grad sender omkostningen ved negative renter videre til kunderne. Og jeg mener ikke, at den nuværende grænse er den rigtige. Jeg taler om et tal, der er nede på 200.000 kr., måske ligefrem 100.000 kr. eller lavere,« siger Jesper Rangvid, professor på Copenhagen Business School (CBS).

En kollega vil have grænsen endnu længere ned.

»Jeg kan ikke se grunden til, at kunderne ikke skal betale negative renter for al indlån. Sådan bør det være. Jeg synes, at bankerne er for langsomme til at sænke grænsen, og det er skidt for samfundet,« siger Michael Møller, professor på CBS.

Forbrugernes vagthund er enig i, at kunder skal betale den reelle omkostning for at have penge stående i banken.

»Men bankerne har ikke formået at forklare, hvorfor kunderne skal betale,« siger Morten Bruun Pedersen, cheføkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Jyske Bank er gået forrest i forhold til at indføre negative renter for kunderne. Da banken den 1. maj sænkede grænsen til 250.000 kr. for privatkunder, blev indlån for 25 mia. kr. omfattet.

Alligevel har banken en årlig nettoudgift på ca. 200 mio. kr. på kundernes indlån. Men ifølge bankdirektør Niels Erik Jakobsen er grænsen ikke på vej længere ned.

»Det har vi ingen aktuelle planer om,« siger han.

Den Europæiske Centralbank har indført negative renter for at få mere gang i økonomien og øge væksten. Det sker dog ikke, hvis danskerne bare lader pengene stå på en konto. Flere uafhængige økonomiske eksperter opfordrer danskerne til at være mere risikovillige og investere pengene i f.eks aktier eller sommerhus.

BRANCHENYT
Læs også