Finans

Finanseksperter: Små banker har sværere ved at hjælpe virksomheder gennem coronakrisen

I flere år er kunderne flygtet til mindre pengeinstitutter, men store banker er bedre rustet til at klare en ny økonomisk krise, vurderer eksperter.

Eksperter, heriblandt CBS-professor Jesper Rangvid (billedet), vurderer, at store banker generelt vil klare en økonomisk krise bedre end de små virksomheder. Arkivfoto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Erhvervskunder i landets mindre banker risikerer i højere grad at blive klemt på adgang til likviditet end kunder i de store banker.

Sådan lyder vurderingen fra et par af landets førende finansielle eksperter, efter at coronakrisen på få dage har vendt fuldstændigt op og ned på virksomhedernes behov for at kunne trække på et finansielt akutberedskab i banken.

»Det er bedst at være kunde i en stor bank, når vi befinder os i en krise, fordi de store banker er bedst kapitaliserede. Det betyder, at de er bedre til generelt at hjælpe alle kunder og ikke kun udvalgte,« siger Lars Krull, seniorrådgiver ved Aalborg Universitet.

Nogle virksomheder har det rigtigt, rigtigt svært. Det er simpelthen kreditrisikoen, der vokser. Og det kan altså komme til at udfordre særligt de mindre banker.

Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS

Vurderingen bakkes op af Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS og formand for det regeringsnedsatte udvalg, der i sin tid undersøgte finanskrisens årsager.

»Det, vi ser ind i, er en situation, hvor virksomhederne har det svært, og nogle virksomheder har det rigtigt, rigtigt svært. Det er simpelthen kreditrisikoen, der vokser. Og det kan altså komme til at udfordre særligt de mindre banker,« siger Jesper Rangvid.

Sifi-banker
  • Sifi-instituter er en forkortelse for Systemically Important Financial Institutions. Det vil sige systemisk vigtige finansielle institutter.
  • Sifi’erne er kendetegnet ved, at de har så stor samfundsmæssig betydning, at staten aldrig ville tillade dem at gå nedenom og hjem. De er derfor også underlagt særlige kapitalkrav for sikre dem mod krak.
  • I dag er Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Nordea Kredit Realkreditaktieselskab, Jyske Bank A/S, Sydbank A/S, DLR Kredit A/S og Spar Nord Bank A/S udpeget som sifi-institutter.

Forklaringen er, at mindre banker typisk har en mindre spredt låneportefølje og typisk låner ud til færre sektorer og et mindre geografisk område end de store banker. Det gør mindre banker mere eksponerede overfor kreditrisici.

De store banker vil omvendt ofte have en mere diversificeret låneportefølje og have en endnu større kapitalpolstring som følge af bl.a. den regulering, der er indført efter finanskrisen.

Reguleringen skulle håndtere problematikken med, at nogle store banker var blevet så fundamentalt vigtige for samfundsøkonomien, at de blev vurderet til at være for store til at gå nedenom og hjem, uden at det ville få katastrofale følger for økonomien.

For de store banker handler risikoen i højere grad om likviditet, fordi disse i høj grad finansierer sig på de internationale finansmarkeder. Under finanskrisen i 2008 frøs finansmarkederne til, hvilket sendte bankerne over hele verden i knæ i en likviditetsklemme.

Men lige nu tager centralbankerne en række forholdsregler, der skal sikre, at likviditeten fortsætter med at strømme, og det ser i grove træk ud til at virke, vurderer Jesper Rangvid.

Hos Forbrugerrådet understreger seniorøkonom Morten Bruun Pedersen, at den danske banksektor generelt lige nu ser ud til at være i god form og gearet til at kunne håndtere en krise. Han påpeger samtidig, at de store banker i sagens natur - trods de seneste års tillidskriser - fortsat har flest kunder.

»Hvis det viser sig, at de mindre banker er mere skrøbelige, er det også nemmere at håndtere, hvis de skulle gå ned, fordi de kan blive overtaget af en anden bank eller blive kørt videre af f.eks. Finansiel Stabilitet. Så jeg tvivler på, at kunderne vil komme rigtigt i klemme dér. Men hvis de store banker går ned, er det et problem for hele Danmark,« siger han.

I de mindre bankers brancheorganisation, Lokale Pengeinstitutter, mener direktør Jan Kondrup dog ikke, at der er hold i eksperternes vurdering.

»I vores kreds er der et indlånsoverskud på små 100 mia. kr. Der mangler ikke likviditet, og vores medlemmer er generelt også stærkt kapitaliserede. Derfor er der ikke noget, der peger i retning af, at små og mellemstore pengeinstitutter skulle have sværere ved at håndtere denne situation end store,« siger Jan Kondrup.

BRANCHENYT
Læs også