Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Amerikanske banker forsvarer udbyttebetaling under pandemi

Corona rammer verden
Når de amerikanske banker mandag indsender sine årlige kapitalplaner til Federal Reserve, ventes de at indeholde forslag om udbetaling af udbytte.  Foto: Andrew Harrer

USA's største banker forsvarer sine planer om at udbetale udbytte, kun få dage efter at det europæiske finanstilsyn har opfordret bankerne til at opgive udbetaling til aktionærer under coronapandemien.

Det skriver Financial Times.

Når de amerikanske banker mandag indsender sine årlige kapitalplaner til Federal Reserve, ventes de at indeholde forslag om udbetaling af udbytte.

Det skyldes ifølge Morgan Stanley, Goldman Sachs og Citigroup, at der fortsat er midler til det, og at man ville "destabilisere" aktionærerne ved at tilbageholde udbetalingerne.

Topchef i Goldman Sachs, David Solomon, understreger desuden, at situationen i USA er en anden end i Europa, hvorfor opfordringen fra EU's finanstilsyn ikke nødvendigvis er relevant i USA.

- Her i USA udgør udbyttebetalinger en langt mindre del af afkastet. Vi har som industri stoppet en stor del af afkastet, og det er min forventning, at vi kommer til at betale udbyttet, siger han til Financial Times.

Ifølge Barclays-analytiker Jason Goldberg afhænger eventuelle udbyttebetalinger i sidste ende af situationen i juni, når der er blevet gennemført stresstests på bankerne.

BRANCHENYT
Læs også