Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Store virksomheder belejrer bankerne: Efterspørger for mere end 100 mia. kr. likviditet

Landets største virksomheder har travlt med at få et langtrækkende likviditetsberedskab på plads. Internationale banker trækker sig fra Norden.

Corona rammer verden
Fra Danske Bank og Nordea lyder den enslydende melding, at stort set samtlige af de største virksomheder beder om tilsagn fra bankerne om at kunne hente milliardbeløb et par år ud i fremtiden. Arkivfoto

Landets største virksomheder arbejder i disse dage på højtryk med at få adgang til milliardbeløb fra deres banker langt ud i fremtiden, så de kan overleve, hvis coronakrisen udvikler sig værre end forventet.

Fra Danske Bank og Nordea lyder den enslydende melding, at stort set samtlige af de største virksomheder beder om tilsagn fra bankerne om at kunne hente milliardbeløb et par år ud i fremtiden. På den måde forbereder de største virksomheder sig på et worst case-scenario med en længerevarende nedlukning af store dele af samfundet og en langsom tilbagevenden til mere normale tilstande.

Den seneste tid har vi fået forespørgsler på at stille likviditet til rådighed for over 100 mia. kr.

Jakob Groot, chef for afdelingen for store virksomhedskunder i Danske Bank

Den slags tilsagn var ifølge Nordea ikkeeksisterende umiddelbart op til coronakrisen.

»I begyndelsen af coronakrisen mente en række selskaber, at de ikke havde behov for likviditets back up-faciliteter. Men alvoren er kun blevet større i takt med, at selskaberne har fået mere viden om, hvordan coronakrisen påvirker deres virksomhed. Nu er vi der, hvor alle selskaber har forholdt sig til krisen, og alle kommer til at have en form for likviditets back up-facilitet, der hos os løber et eller to år frem,« siger Peder Bach, der er chef for Corporates & Institutions i Nordea, som har de 250-300 største virksomheder i Danmark som kunder.

Likviditetsberedskab
  • Er en aftale mellem virksomheden og banken, hvor banken forpligter sig til at stille et givent beløb til rådighed i en given periode, hvis virksomheden skulle komme i likviditetsproblemer.
  • Virksomheden er ikke forpligtet til at benytte sig af aftalen.

Både Nordea og Danske Bank oplever, at de største virksomheders bestyrelser som udgangspunkt har ønsket at få likviditetsberedskabet på plads omkring påske. Derfor har der været travlt de seneste uger.

»Vi har været i dialog med utrolig mange virksomheder, og den seneste tid har vi fået forespørgsler på at stille likviditet til rådighed for over 100 mia. kr. Vi har allerede givet tilsagn om et pænt tocifret milliardbeløb. Men det tal vokser hele tiden, for der er tryk på lige nu,« siger Jakob Groot, der er chef for Corporates & Institutions i Danske Bank, som har 1.000 af de største virksomheder i Norden som kunder.

Store virksomheder har mere end en bank, og derfor har mange af de største nordiske virksomheder både Nordea og Danske Bank samt flere andre nordiske og internationale banker som bankforbindelse.

Ingen obligationsfinansiering
  • I normale tider skaffer store virksomheder bl.a. likviditet ved at udstede virksomhedsobligationer.
  • Virksomheder med obligationsprogrammer oplever reduceret interesse blandt investorerne.
  • Det betyder enten, at obligationerne ikke kan sælges, eller hvis de kan sælges, så vil det være til markant lavere priser og dermed højere rente.
Kilde: Nordea

Danske Bank peger på, at de store virksomheder vil sikre sig likviditet, så de kan håndtere situationen, hvis forventningen om en begyndende normalisering af de økonomiske forhold senere i år viser sig ikke at holde stik. Flere virksomheder har også brug for penge på kortere sigt, fordi store virksomheder ofte blandt andet skaffer likviditet ved at udstede obligationer. Det er et marked, som er frosset fast, og hvor priserne er skudt kraftigt i vejret.

»Den store joker for alle er, hvor lang tid det her står på. De store virksomheder sikrer sig typisk et likviditetsberedskab 12-18 måneder frem. Ikke fordi de forventer en så lang periode med en nedlukning af samfundet. Men de vil ikke stå i en situation, hvor de om tre måneder er udfordrede,« siger Jakob Groot.

Flere kan se, at omkring efteråret eller begyndelsen af vinteren begynder de at få udfordringer, hvis det her fortsætter.

Peder Bach, chef for afdelingen for store virksomhedskunder i Nordea

Danske Bank peger på, at de største virksomheder typisk er internationale og dermed påvirket af, at samfundene ikke kun er lukket ned i Norden, men i store dele af verden.

Ifølge begge storbanker får stort set alle de store virksomheder hjælp, og deres sundhedstilstand er generelt god.

»Deres likviditetsberedskab er stærkt, men flere kan se, at omkring efteråret eller begyndelsen af vinteren begynder de at få udfordringer, hvis det her fortsætter. De regner ikke med at få brug for likviditets back up-faciliteterne, men vil gerne have dem, for det allervigtigste er, at der ikke kan stilles spørgsmål ved deres drift fremadrettet,« siger Peder Bach.

Flere internationale banker trækker sig fra Norden.

Peder Bach, chef for afdelingen for store virksomhedskunder i Nordea

At likviditet er blevet en knap ressource, oplever de største virksomheder også ved, at deres bankforbindelser koncentrerer sig om deres kernemarkeder. For Nordea og Danske Bank er det Norden.

»Vi ser det interessante mønster, at flere internationale banker trækker sig fra Norden. Det er accelereret den seneste halvanden uge og kommer som en ærgerlig overraskelse for flere virksomheder. Det betyder, at bankgruppen, der får virksomhedernes likviditetsplan på plads, reduceres. Så må vi, de tilbageværende banker, hver især give et større tilsagn – og det gør vi også,« siger Peder Bach.

BRANCHENYT
Læs også