Finans

Fra energi og øl til håndsprit: Nyt samarbejde skal levere 1,4 millioner liter håndspritbase om ugen

Mens Carlsberg leverer alkoholen til fremstillingen af håndsprit, står energiselskabet Ørsted for selve produktionen.

Artiklens øverste billede
Som konsekvens af coronakrisen omstiller Carlsberg nu en stor del af bryggeriet produktion i Fredericia. Foto:

Carlsbergs tankbiler vil den kommende tid ikke være fyldt med brusende øl, men i stedet med alkoholbase, der skal transformeres til håndsprit.

I et nyt samarbejde mellem bryggeriet og bl.a. energiselskabet Ørsted, vil ølproducenten nu omstille en stor del af produktionen på bryggeriet i Fredericia til at levere den alkoholbase, der udgør en stor bestanddel af produktionen af håndsprit, i stedet for øl.

Det skriver Carlsberg i en pressemeddelelse.

Bryggeriet oplyser, at 10 tankvogne fremover vil operere i døgndrift for at levere alkohol til energiselskabet Ørsteds tidligere demonstrationsanlæg i Kalundborg, hvor produktionen af håndsprit vil finde sted.

»Vi har på kort tid bidraget til flere mindre, lokale projekter for at levere håndsprit, men nu er vi klar med en langt større og omfattende løsning i samarbejde med nogle af landets største aktører. Vi har allerede kørt de første lastbiler med alkoholbase til Kalundborg, og vi er nu ved at færdiggøre den omlægning af produktionen i Fredericia, der er nødvendig for at skalere det her projekt,« siger Mikkel Laust Broe, der er projektleder og brygmester på Carlsbergs bryggeri i Fredericia.

Også erhvervsminister Simon Kollerup er begejstret for bryggeriets satsning på desinfektionsmidler, som der lige nu er stor efterspørgsel efter til både private, men især også i sundhedsvæsenet.

»Som erhvervsminister er jeg utrolig stolt af at se, hvordan danske virksomheder står sammen, tager ansvar og hjælper til, hvor der er brug for det. Vi befinder os i en situation, der kræver ekstraordinære tiltag og nye samarbejder på tværs for at løse vores udfordringer. Jeg synes, det her er et rigtig godt eksempel på, hvad den danske ånd er i stand til. Med det får vi nu skabt et produkt, der er helt nødvendigt lige nu.«

Foruden Ørsted og Carlsberg indgår også selskabet Ree Holding i samarbejdet, da det ejer anlægget i Kalundborg. Samarbejdet støttes økonomisk af Carslberg Fonden og Novo Fonden, der sammen har skudt 17,5 millioner kroner i projektet.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.