Finans

Danske Bank vil sløjfe milliardudbytte for 2019

Coronapandemien har fået Danske Banks bestyrelse til at indstille, at udbyttebetalingen for 2019 opgives.

Artiklens øverste billede
Danske Bank vil droppe udbyttebetalingen for 2019.

Danske Bank foreslår at droppe udbyttebetalingen på omkring 7,5 mia. kr. for 2019.

Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse mandag formiddag.

»Danske Bank A/S' bestyrelse har grundet den samfundsøkonomiske situation i forbindelse med COVID-19-pandemien besluttet at indstille til generalforsamlingen, at der ikke udbetales udbytte for 2019,« skriver banken i fondsbørsmeddelelsen.

Danske Bank følger dermed i slipstrømmen på Jyske Bank og Sydbank, der allerede har meldt ud, at de dropper udbyttebetalingen for 2019.

»Som en af Nordens største banker og den største bank i Danmark har Danske Bank en vigtig rolle i at bidrage til at begrænse de negative økonomiske konsekvenser for vores kunder og samfundet som helhed. Danske Bank er godt rustet til at bidrage til denne fælles indsats,« skriver Danske Bank.

Danske Bank havde oprindeligt lagt op til, at 49 pct. af overskuddet på 15,1 mia. kr. for 2019 skulle udbetales til aktionærerne. Det svarede til 8,5 kr. i udbytte for hver aktie.

»Dette var i overensstemmelse med bankens udlodningspolitik om at udbetale 40-60 pct. af årets rapporterede resultat. Indstillingen om ikke at udbetale udbytte for 2019 ændrer ikke ved bankens generelle udlodningspolitik. Danske Bank er kapital- og likviditetsmæssigt i en stærk position, og bestyrelsen følger situationen tæt og vil udbetale overskydende kapital til aktionærerne, når den økonomiske effekt af pandemien er kendt,« skriver Danske Bank.

Ifølge Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet, er det både fornuftigt og forventeligt af Danske Bank at droppe udbyttebetalingen.

»Investorerne vil næppe straffe bankerne for at droppe udbyttet. Det er usædvanlige tider. Droppede udbytter er ikke tabte penge, men formentlig alt i alt rettidig omhu,« skriver han i en kommentar.

Danske Bank skulle have holdt ordinær generalforsamling den 17. marts, men grundet coronapandemien blev den udsat.

Nu følger Danske Bank situationen og indkalder til generalforsamling så snart, det er muligt.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.