Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Analytikere: Coronakrisen sætter sig i bankernes kvartalsregnskaber

Corona rammer verden
Aktieanalytikerne Mikkel Emil Jensen i Sydbank. Foto: PR/Sydbank

Når Nordea og Danske Bank offentliggør regnskaber på onsdag og torsdag, kommer tallene til at være voldsomt påvirket af coronavirusset.

Sådan lyder vurderingen ifølge Børsen fra aktieanalytikerne Mikkel Emil Jensen i Sydbank og Anders Haulund Vollesen i Jyske Bank.

Begge analytikere fortæller, at bankernes handel med værdipapirer vil være påvirket af udviklingen på de finansielle markeder.

- Der har været stor volatilitet på de finansielle markeder, kreditspændene har udvidet sig markant, og det er sådan noget, der gør ondt på indtægtssiden under handelsindtægter og kursreguleringer, forklarer Mikkel Emil Jensen til Børsen.

Den helt store usikkerhed i regnskaberne er dog bankernes nedskrivninger - de penge, som banken kan miste, fordi kunderne ikke kan afbetale på deres gæld.

Mikkel Emil Jensen vurderer ifølge Børsen, at Nordea på nedskrivningsposten skønner et tab på 3,4 mia. kr. i første kvartal. Hos Danske Bank har de sat tallet endnu højere til 4 mia. kr., spår han.

Vurderingen bakkes op af Anders Haulund Vollesen, der også venter, at nedskrivningerne stiger i regnskaberne.

Han understreger dog, at Danske Bank formentlig vil lide et hårdere slag end Nordea i første kvartal, da banken har en større eksponering mod den udfordrede olieindustri.

BRANCHENYT
Læs også