Serier

Barclays løftes trods massiv nedskrivning: Handelsindtægter trækker op

Corona rammer verden
Foto: AP Photo/Alastair Grant

Den britiske storbank Barclays måtte notere sig massive ekstraordinære nedskrivninger på udlån i første kvartal som følge af coronakrisen.

Til gengæld havde handelsafdelingen i banken et fremragende kvartal, hvor indtægterne blev løftet med hele 77 pct., og det er med til at skabe positiv opmærksomhed omkring aktien i onsdagens handel.

Her stiger Barclays med 6,5 pct. til 104,08 pence på børsen i London.

De ekstra nedskrivninger sendte nedskrivningerne op på samlet 2,12 mia. pund i kvartalet - mere end dobbelt så meget som ventet blandt analytikerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Men stærke gebyr- og handelsindtægter holdt hånden under resultaterne og sørger for en kun mindre skuffelse på de nedre regnskabslinjer.

Og samlet set modtages regnskabet positivt på en onsdag, hvor der også for tredje dag på stribe er et samlet positivt fokus på finansaktier i Europa.

BRANCHENYT
Læs også