Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

»De offentlige finanser bløder«: Cheføkonom kalder forventet offentligt underskud »voldsomt«

Finansministeriet offentliggjorde tirsdag det såkaldte konvergensprogram, hvor man opjusterede forventningen til det offentlige underskud med op mod 197 mia. kr. i 2020 som konsekvens af coronakrisen.

Corona rammer verden
Finansminister Nicolai Wammen har med regeringen stået i spidsen for en lang række forhandlinger om hjælpepakker til bl.a. erhvervslivet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Selv om regeringen har fremlagt den ene hjælpepakke efter den anden for at holde hånden under dansk økonomi i coronakrisen, kommer det til at ramme landets økonomi hårdt.

Det stod klart, efter at Finansministeriet tirsdag aften offentliggjorde det såkaldte konvergensprogram for 2020.

Konvergensprogrammet er en økonomisk fremskrivning – en slags status på kassebeholdningen – som Finansministeriet hvert år skal udarbejde til EU.

Der er ingen tvivl om, at de offentlige finanser bløder i øjeblikket. Min vurdering er imidlertid, at de offentlige finanser i dag kan absorbere Corona-stødet, såfremt krisen bliver af kortere varighed.

Mads Lyndby Hansen, cheføkonom, Cepos

Regeringen fremlagde allerede i starten af april tre scenarier for, hvordan Danmarks økonomi vil blive påvirket af coronakrisen. Det er de samme tre scenarier, som Finansministeriet har baseret en stor del af konvergensprogrammet på.

Scenarierne var betinget af en såkaldt hurtig, gradvis og begrænset genopretning af produktionen og beskæftigelsen i landet.

Selv ved en hurtig genopretning forudsagde scenarierne, at Danmarks bruttonationalprodukt, bnp, vil falde med tre procent i 2020. I det værste scenarie vil det falde med seks pct.

Af rapporten fremgår det, at Finansministeriet nu forventer at det offentlige underskud ved afslutningen af 2020 vil lyde på op mod 197 mia. kr. svarende til et underskud på op til 9 pct. af bnp.

Og netop det hæfter Mads Lundby, cheføkonom ved den borgerlig-liberale tænketank Cepos, sig især ved.

»I alle scenarier er underskuddene større end under finanskrisen. I det pessimistiske scenarie er underskuddet lidt lavere end i 1982, da underskuddet nåede 9,5 pct. af bnp. I den tid talte Knud Heinesen (socialdemokratisk finansminister, red.) om »afgrundens rand«. I dag er de offentlige finanser langt sundere end i 1982, men et underskud på 9 pct. af bnp er voldsomt«, siger han.

Regeringen har sammen med et bredt flertal i Folketinget vedtaget en lang række tiltag og hjælpepakker, der skal holde hånden under erhvervslivet. Det indebærer bl.a. en lønkompensationsordning til 10,2 mia. kr og en kompensation til virksomheders faste udgifter for 65,3 mia. kr.

»Årsagen til opjusteringen af skønnet for det offentlige underskud er formentlig, at hjælpepakkerne er forlænget og udbygget siden april. De samlede hjælpepakker beløber sig til 400 mia. kr. Heraf er de 100 mia. kr. direkte tilskud f.eks. løn- og huslejekompensation. Den resterende del udgøres af forlængede kredittider for skattebetaling, garantier mv.,« forklarer Mads Lundby Hansen.

Finansminister Nicolai Wammen kalder i en pressemeddelelse den økonomiske situation i Danmark for »dybt alvorligt«, men ser lyspunkter:

»Vi begynder at se, at hjælpepakkerne har en virkning, og vi er gået i gang med en langsom og kontrolleret genåbning af samfundet igen. I første omgang er fokus på at holde hånden under danske arbejdspladser i den her svære situation.«

Alt imens vurderer Mads Lundby Hansen, at alt efter coronakrisens varighed vil de økonomiske konsekvenser være forskelligartede.

»Der er ingen tvivl om, at de offentlige finanser bløder i øjeblikket. Min vurdering er imidlertid, at de offentlige finanser i dag kan absorbere Corona-stødet, såfremt krisen bliver af kortere varighed. De offentlige finanser var inden krisen bundsolide som følge af de mange reformer af efterløn, folkepension, dagpenge mv. Men hvis krisen trækker ud og renterne på statsgælden stiger så kan det koste på råderummet i de kommende år,« siger han og peger på, at også ledigheden er steget markant, siden krisen indtrådte.

»Den officielle ledighed er vokset med 50.000, og derudover er der 150.000 på lønkompensation. Så arbejdsmarkedet bløder også.«

Finansministeriet beskriver selv konvergensprogrammets konklusioner som »en tyk streg under, at der er ekstraordinær stor usikkerhed knyttet til den økonomiske udvikling.«

BRANCHENYT
Læs også