Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Møns Bank løfter basisdrift: Men Covid-19 belaster bundlinjen

Corona rammer verden
Foto: Presse PR-foto: Møns Bank

Møns Bank kan glæde sig over en pæn forbedring af sin basisdrift i første kvartal af 2020, men flere nedskrivninger betyder dog, at nettoresultatet i perioden ligger under sidste års niveau.

Basisdriften viser en fremgang på 3,3 mio. kr. til 10,8 mio. kr., efter at banken har formået at løfte sine rente- og gebyrindtægter til 39,7 mio. kr. fra 35,4 mio. kr. i samme periode sidste år.

Længere nede i regnskabet belaster nedskrivninger med 4,8 mio. kr., efter at nedskrivningerne i første kvartal af 2019 blot lå på 1,5 mio. kr.

Samtidig er kursreguleringerne faldet til blot 0,2 mio. kr. fra 3,8 mio. kr. sidste år.

Både nedskrivninger og kursreguleringer er påvirkdet af Covid-19, anfører banken, som opgør den samlede effekt til omkring 8 mio. kr. på resultatet før skat.

Resultatet før skat går derfor også tilbage til 6,2 mio. kr. fra 8,0 mio. kr. i første kvartal sidste år.

Møns Bank fastholder de forventninger til resultatet før skat, som banken nedjusterede til 20. april. Dengang blev forventningerne sænket til 10-20 mio. kr. fra tidligere ventet 25-35 mio. kr.

- Nedjusteringen udtrykker den usikkerhed, der følger af Covid-19-krisen, herunder den negative effekt på udviklingen i nedskrivningsbehovet på udlån, skriver banken.

Forventningerne til basisdriften er uændret på 25-35 mio. kr., hvilket i øvrigt også var forventningen før 20. april.

BRANCHENYT
Læs også