Finans

Danske Bank og Nordea har milliarder i virksomheder med nye kulprojekter

En kortlægning viser, at landets to største banker har investeret i og givet lån til virksomheder med planer om nye kulprojekter for sammenlagt 40 mia. kr. Danske Bank og Nordea bebuder forbedret screening.

Danske banker har milliarder af kroner investeret eller lånt til virksomheder, der er i gang med at udvide deres kulkapacitet. Foto: Thomas Borberg

Storbankerne Danske Bank og Nordea støtter virksomheder med fokus på kulkraft med store milliardbeløb, samtidig med at de offentligt bakker op om Parisaftalens mål om at udfase fossile brændstoffer.

De to banker har investeret og udlånt 40 mia. kr. i og til virksomheder, der planlægger nye kulprojekter såsom etablering af nye kulkraftværker.

Det viser en kortlægning fra Mellemfolkeligt Samvirke på baggrund af offentligt tilgængelige data fra The Coal Exit List.

»Nye kulkraftværker har en levetid på mere end 30 år, og det vil sige, at vi langt, langt ude i fremtiden kommer til at binde os til kul og fossil energi. Det harmonerer slet ikke med Parisaftalen, som lægger op til, at vi skal have skåret dramatisk ned på brugen af kul inden 2030. Det strider bankernes ageren jo direkte imod,« siger Eigil Johannisson, politikmedarbejder fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Paris-aftalen
  • Paris-aftalen er en international FN-aftale, hvis hovedformål er at begrænse udledningen af drivhusgasser gennem grøn omstilling, klimatilpasning og finansiering af dette.
  • Aftalen blev indgået i 2015 på COP21-klimakonferencen i Paris, og den er trådt i kraft fra 2020.
  • Den blev underskrevet af 195 lande, og den var i november 2019 ratificeret i 187 lande, heriblandt Danmark.
  • Aftalen forpligter landene til at modvirke den globale opvarmning og medvirke til at holde den globale temperaturstigning under maksimalt 2 grader.

Både i Danske Bank og Nordea er der en erkendelse af, at bankernes screeningprocedure ikke har været fintmasket nok, hvilket de vil forsøge at rette op på.

»Der er sagtens mere, vi kunne gøre, og vi kommer også til at gøre mere over tid,« siger Eric Pedersen, chef for ansvarlige investeringer i Nordea Asset Management.

»Vi skal være skarpere, så der ikke er nogle skjulte klimasyndere, der smutter igennem,« fortsætter han.

Begge banker har fortsat som ambition at leve op til Parisaftalen.

Kort før coronakrisen for alvor brød ud herhjemme, præsenterede finanssektorens klimapartnerskab med Pensiondanmarks topchef Torben Möger Pedersen i spidsen sin køreplan for, hvordan finanssektoren kan bidrage til at gøre Danmark til et foregangsland for resten af verden på klimaområdet.

Bankerne og investorerne har jo et helt afgørende ansvar for at sætte skub i den grønne omstilling ved at investere i grønne løsninger frem for sorte.

Dan Jørgensen, klimaminister

Det skulle bl.a. ske »gennem øget klimafokus i långivning og investering i aktier, ejendomme og infrastruktur,« lød det i køreplanen fra marts 2020.

Klimaminister Dan Jørgensen noterer sig, at Danske Bank og Nordea vil stramme op i forhold til fremtidige investeringer.

Mellemfolkeligt Samvirkes fund
    • Mellemfolkeligt Samvirke (MS) har på baggrund af data fra The Coal Exit List (coalexit.org) kortlagt, at Danske Bank og Nordea har tilsammen 39,8 mia. kr. i virksomheder, der udvider deres kulkraftkapacitet.
    • Beløbet dækker over både obligationer, aktier og udstedelse af lån eller såkaldt underwriting.
    • Danske Bank tegner sig for 16,2 mia. kr. i investeringer og lån, mens Nordea tegner sig fo 23,6 mia. kr.
    • MS peger bl.a. på, at de to banker til sammen bl.a. har finansieret det finske forsyningsselskab Fortum med mere end 30 mia. kr. Fortum har investeringer i vedvarende energi, men ejer også otte kulkraftværker og er medejer af yderligere to.
    • Fortum ejer bl.a. Uniper, som i 2018 udledte mere CO2 end hele Finland. Uniper har efter Fortums køb af virksomheden meldt ud, at man vil skære på udledningen.
    • Uniper planlægger i midten af 2020 at åbne et nye kulkraftværk i Tyskland. Selskabet er i gang med at bygge en ny naturgasterminal - arbejdet er forsinket, men terminalen var planlagt til at være færdig i 2023 og skal bruges til at importere fossilt gas.
    • Selskabet har også truet den hollandske stat med et sagsanlæg, fordi den hollandske regering annoncerede en lov, der skulle udfase kul i 2030. Uniper ønskede, at kulkraftværket skulle kunne køre indtil 2056.
    • Bankerne ønsker ikke at kommentere direkte på långivningen til konkrete kunder, da dette vil være i strid med deres tavshedspligt, men både Danske Bank og Nordea understreger, at man følger udviklingen tæt og på investeringssiden hele tiden forsøger at presse virksomheder som Fortum og Uniper i en mere klimavenlig retning.
  • »Det er også nødvendigt, hvis de skal leve op til klimapartnerskabets mål om langt grønnere investeringer fremover. Og det er rigtig vigtigt. For bankerne og investorerne har jo et helt afgørende ansvar for at sætte skub i den grønne omstilling ved at investere i grønne løsninger frem for sorte. I øvrigt viser en række analyser, at det rent faktisk er en bedre forretning at investere grønt og ikke sort,« lyder det i en skriftlig kommentar fra Dan Jørgensen.

    Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer nu bankerne til at stramme deres politikker på området og f.eks. overveje at droppe alle finansielle ydelser til virksomheder med nye kulprojekter, sådan som verdens 8. største bank, den franske storbank Crédit Agricole, bebudede i 2019.

    I Danske Bank er Samu Slotte, chef for Sustainable Finance, ikke afvisende over for dette.

    »Det er et interessant forslag, og det er noget, som vi må overveje, når vi skal opdatere vores politikker,« siger han.

    BRANCHENYT
    Læs også